Undgå konflikter om støj og lys ved kunstgræsbaner
Kunstgræsbaner kan bruges mere intensivt end naturgræsbaner, og det stiller krav til, hvordan anlæg planlægges og drives. God håndtering af støj og lys er afgørende for at undgå konflikter med naboer og for at leve op til gældende regler og anbefalinger.
Kunstgræsbaner kan benyttes hele året og i større dele af døgnet end naturgræsbaner. Det har ført til, at kommuner og fodboldklubber i de senere år har oplevet flere tilfælde med naboer, der følte sig genereret af støj eller lys fra kunstgræsbaner - også på steder, hvor der tidligere har været en naturgræsbane, som naboerne ikke klagede over.
I denne del af temaet om kunstgræs kan du læse om:
- krav og anbefalinger til at begrænse støj omkring kunstgræsbaner
- krav og anbefalinger i forbindelse med lysanlæg omkring kunstgræsbaner
Kunstgræsbaner og støj
Støj fra fodboldbaner på kunstgræs er en voksende udfordring, og klager fra naboer har både ført til midlertidige lukninger af baner (f.eks. ved Sønderborg Stadion) og til pålæg om dyre investeringer i støjværn (f.eks. Herlev Kommune).
Miljøstyrelsen ændrede i december 2025 vejledningen om støj fra idrætsanlæg, så støj fra idrætsanlæg ikke længere skal vurderes efter reglerne om industristøj, men efter mere skønsmæssige vurderinger med udgangspunkt i Miljøbeskyttelseslovens § 42, stk. 3.
Efter denne vurdering kan tilsynsmyndigheden give påbud om, at ejerne af et idrætsanlæg skal sørge for at reducere støj, der er til væsentlig ulempe for omgivelserne.
Med udtrykket ’væsentlige støjgener’ lægger vejledningen op til, at kommuner i hvert enkelt tilfælde skal vurdere, om et idrætsanlæg medfører væsentlige støjulemper.
Eksempler på tiltag for at reducere støjgener kan være:
- Større afstand mellem idrætsanlæg og boliger
- Begrænsninger på, hvor mange timer man må bruge idrætsanlægget eller de baner, der ligger nærmest boliger
- Tage hensyn til den dominerede vindretning, når man planlægger eller tilrettelægger aktiviteter, da støjen vil være højere i medvindsretningen
- Begrænsninger på, hvornår man må bruge højttaleranlæg
- Udskiftning af hegn, bander og mål til blødere og mere støjsvage materialer
- Afskærmning, som forhindrer direkte udsyn over banen, hvilket kan ændre naboernes subjektive oplevelse af støjgener
- Afskærmning med støjskærm eller -vold mellem idrætsanlægget og boligers udendørs opholdsarealer i særlige tilfælde.
Man kan få en ide om, hvad der kan fungere som ’sikkerhedsafstand’, hvis man vil undgå pålæg om støjreducerende foranstaltninger, i den såkaldte Kløvermarksrapport om støj og belysning fra kunstgræsbaner udarbejdet af Rambøll for Københavns Kommune i 2007.
Denne undersøgelse konkluderer, at støj fra boldbaner subjektivt opfattes mindre generende end andre typer af støj fra f.eks. virksomheder.
Rapporten angiver 55dB (A) som et acceptabelt niveau for støj fra boldbaner og vurderer, at en afstand på mindst 25 meter mellem boliger og baner vil sikre, at støjen holder sig under denne værdi.
I Aarhus Kommunes sagsbehandling af en række nyere kunstgræsprojekter opererer kommunen med et krav om støjværn ud fra konkrete målinger ved en afstand på mindre end 50 meter fra banen til boligbebyggelse. Vælger man denne større vejledende sikkerhedsmargin, bør man være på mere sikker grund i forhold til fremtidige naboklager over støjgener.
Kunstgræsbaner og lys
Kunstgræsbaner og lysanlæg følges ad, da kunstgræsbaner har højsæson om vinteren og kan holde til flere driftstimer end naturgræsbaner. Flere kunstgræsbaner har oplevet naboklager, fordi det kraftige lys kan ramme omkringliggende huse eller trafik.
Der er flere ting at være opmærksom på i forbindelse med både etablering og drift af lys og lysanlæg.
Kommuner eller klubber med ældre lysanlæg skal være opmærksomme på nye EU-regler, som fra 2027 bl.a. forbyder salg af metalhalogen, som bruges i ældre lysanlæg. Adgang til reservedele begrænses, og såvel eksisterende som fremtidige lysmaster skal fremover benytte LED-lys. Udskiftning af metalhalogen kan være en bekostelig affære. Fordelen er reduceret strømforbrug.
Moderne lysmaster med LED-lys kan også styres langt bedre end ældre typer af master, og det giver stærkt forbedrede muligheder for at begrænse lysforurening. Hvorvidt lysforurening omkring kunstgræsbaner helt kan elimineres, afhænger af mastehøjde (standard på nye anlæg er seks master à 18 meter) samt af masternes placering.
Både DBU og Divisionsforeningen stiller rigide krav til lysstyrken på baner til ungdomslicenshold og divisionskampe. En gængs anbefaling er en lysstyrke på 125 lux til træning og 250 lux til kampe.
Klubber, der søger ungdomslicens, skal dokumentere ved lysmåling, at baneanlægget kan præstere 250 lux over hele banen. Divisionsforeningens krav til lysanlæg på stadionanlæg i de øverste divisioner er langt højere (min. 1.000 lux lodret mod hovedkameraet).
Når man skal etablere lysanlæg, er det også vigtigt at tage hensyn til beskyttelse af dyrelivet. En hyppig udfordring er flagermus, der ofte har levesteder i bevoksning omkring fodboldbaner, og derfor bør man undersøge disse forhold, før man placerer et lysanlæg ved en kunstgræsbane.
Flere baner har oplevet udfordringer med forkert projektering af lysmasterne, og i Stoholm væltede en lysmast i en storm i februar 2024. Man skal være opmærksom på, at såvel eksisterende som fremtidige lysmaster er korrekt funderede.