Anlæg af kunstgræsbaner og valg af græstype

Anlæg af kunstgræsbaner er en teknisk og økonomisk kompleks opgave, der stiller krav til både rådgivning, planlægning, klarhed over egne behov og ønsker og kendskab til de banetyper, der er på markedet. EU's kommende forbud mod gummigranulat gør valget af kunstgræstype mere komplekst.

Der er mange tekniske aspekter involveret i at etablere en kunstgræsbane lige fra bundforhold til valg af typen af kunstgræs. Valget af kunstgræstype er kompliceret af, at EU-Kommissionen i 2023 besluttede at udfase tilførsel af såkaldt polymerisk infill (gummigranulat) til kunstgræsbaner for at reducere forurening med mikroplast i naturen. Efter skæringsdatoen 17. oktober 2031 er det derfor forbudt at markedsføre eller sælge gummigranulat til kunstgræsbaner. Selve banerne forbydes ikke, og det er tilladt at erhverve et lager af gummigranulat. Udfasning af kunstgræsbaner med gummigranulat vil derfor i praksis ske løbende frem mod ca. 2040.

Da kunstgræsbaner med såkaldt performance infill af gummigranulat er den dominerende og mest velafprøvede banetype, leder leverandører, klubber, forbund og myndigheder efter gode alternativer. 

I denne del af temaet om kunstgræsbaner kan du læse om:

• hvorfor anlæg af kunstgræsbaner kræver god rådgivning
• hvilke kunstgræstyper man kan vælge imellem
• vigtige overvejelser omkring bundopbygning og anlæg af banerne

Valg af kunstgræstyper

Kunstgræsbaner med polymerisk infill (gummigranulat)

Selv om et EU-forbud mod salg og markedsføring af polymerisk performance infill (typisk gummigranulat) til kunstgræsbaner træder i kraft i 2031, tillader flere danske kommuner fortsat etablering af nye anlæg med infill af gummigranulat. 

Forklaringen er de kendte spillemæssige og driftsmæssige erfaringer med denne type af kunstgræsbaner. En generation af fodboldspillere har vænnet sig til kunstgræsbaner med de små gummikugler og opfatter banetypen som standarden for ”en rigtig kunstgræsbane”. På kortere eller længere sigt skal der dog findes alternativer.

I ventetiden skal såvel eksisterende baner som nye baner med performance infill af gummigranulat sikres, så der ikke foregår unødvendigt udslip af mikroplast til naturen. 

Silkeborg Kommune har i samarbejde med Teknologisk Institut og Sweco, DBU og rådgivningsfirmaet WSP indrettet en bane med maksimale foranstaltninger til at reducere udslip af gummigranulat tæt på kommunens superligastadion JYSK Park. Foranstaltningerne består blandt andet af såkaldte granulatspær (beskyttende bander på over 0,5 m hele vejen rundt), sluser og koste til at fjerne granulatrester fra støvler, bolde og tøj, og grundig rensning af maskiner, før de forlader anlægget.

Med disse foranstaltninger konkluderer Silkeborgbanen.dk, at svindet fra banen er holdt under 10 kg gummigranulat pr. år. Det tal skal holdes op imod, at EU’s Kemikalieagentur i sin tid lagde til grund for det kommende forbud, at der forsvinder ca. 500 kg gummigranulat fra en typisk kunstgræsbane pr. år. 

Det hører med, at Silkeborg Kommune anslår, at kommunen bruger ca. 300.000 kr. pr. år på den optimale drift af en kunstgræsbane med polymerisk performance infill (gummigranulat). 

Kunstgræsbaner med performance infill af kork

Det mest udbredte alternativ til baner med polymerisk performance infill på det danske marked er baner med performance infill af korkgranulat, hvor man kan opnå så gode spillemæssige egenskaber, at banerne kan certificeres med FIFA Quality Pro-standarden og dermed godkendes af Divisionsforeningen til brug i divisionsfodbold. Et eksempel er Sundby Idrætspark, der anvendes til fodbold i herrernes 1. division. 

Korkmaterialet har også væsentlige ulemper. Kork af den nødvendige kvalitet er en knap og stadigt dyrere ressource. Kork formulder og kan blive glat ved regn/frost, især hvis banen ikke er ’fyldt korrekt op’ eller behandlet med salt eller såkaldt tøvæske før eventuel frost. 

I januar-februar 2026 måtte adskillige danske fodboldklubber opgive at gennemføre træningen på grund af frosne og glatte baner. Sundby Idrætspark har varmeanlæg under banen, hvilket reducerer udfordringerne med korken ved frost, men banevarme er dyrt i drift og ikke standard på træningsbaner.

Baner med korkgranulat stiller store krav til afledning af vand fra banerne. Kork flyder ovenpå og kan ’flyde ud’ af banerne ved store vandmængder. Derfor er dræningsforholdene af en korkbane afgørende for at forhindre, at dette sker.

Baner med performance infill af kork giver altså gode spillemæssige egenskaber, men ikke nødvendigvis i vintermånederne, hvor mange klubber har mest brug for banekapaciteten. Banetypen stiller store krav til løbende drift, vedligeholdelse og genopfyldning med kork.

Kunstgræsbaner med stabiliserende infill af sand

Baner med stabiliserende infill af sand er langt bedre end traditionelle grusbaner, men har alligevel et blakket ry i Danmark. Banerne kan opleves som hårde og glatte i frost og regn, fordi sandet bliver hårdt, men har til gengæld en god baneøkonomi og en god holdbarhed ved skolebrug eller lignende.

Både i Gladsaxe og Silkeborg har kommunerne efter utilfredshed fra spillerne valgt at udskifte baner med sand-infill før tid. Omvendt har Helle Hallen i Varde Kommune og Glostrup Idrætspark relativt gode erfaringer med en bane med sand-infill. 

Banerne kan ikke opnå FIFA Quality Pro-mærket, og fodboldspillere oplever dem som mindre attraktive at spille på, særligt under vinterforhold. Der er bedre erfaringer med baner med sand-infill, hvis de har den optimale kombination af absorberende materiale (shockpad) og strå. Fra Norge melder NTNU f.eks. om udmærkede erfaringer med et lille lag olivenkerner sammen med sand-infill. 

Spillere, der er vokset op på baner med infill af gummigranulat, vil ofte opleve baner med sand-infill som hårdere at spille på. Hyppig rivning af banerne har dog en gunstig virkning på banernes spillemæssige egenskaber.

Baner med infill af sand er billigere i drift end baner med infill af kork. Banetypen er mest egnet til skolebrug, breddebrug eller børnefodbold. Utilfredsheden med banernes spillemæssige kvalitet handler i høj grad om forudgående forventningsafstemning.

Kunstgræsbaner uden infill (nonfill)

Kunstgræsbaner uden infill (nonfill) fungerer populært sagt ved en tættere mængde af krøllede og mere opretstående strå, så stråene understøtter hinanden. Erfaringerne med nonfill-baner i Danmark er fortsat begrænsede, men aktuelle erfaringer fra Danmark og nabolandene peger i retning af stor tilfredshed med nonfill-banesystemer i god kvalitet. 

Nonfill-baner indgår i øjeblikket ikke i FIFA’s testsystem for FIFA Quality Pro. De kan derfor ikke opnå prædikatet, selv hvis de objektivt set lever op til høje standarder i forhold til gængse testparametre som boldens opførsel, glathed, hudfriktion. 

Et aktuelt eksempel er den tyske Bundesligaklub Werder Bremen, der i efteråret 2025 er overgået til nonfill-kunstgræsbaner på klubbens professionelle ungdomsakademi. Danske baneejere som Aalestrup IF og Næsgaard Efterskole har tilsvarende nonfill-baner, som de efter de første års erfaringer udtrykker høj tilfredshed med ved brug året rundt. 

Omvendt udtrykker brugerne af en lidt anderledes type nonfill-bane i Valby Idrætspark utilfredshed med, at banen opleves som glattere end kunstgræsbaner med infill af gummigranulat. 

Stråene på nonfill-baner fryser ikke. Det er derfor muligt at spille på banerne selv i frostvejr. Erfaringerne med nonfill-baner i den frosthårde danske og tyske vinter i januar-februar 2026 har været positive i forhold til andre banetyper. 

Det er væsentligt, at man tager referencer på baneopbygning og græstype. Baseret på de foreløbige konkrete referencer med nonfill-baner i Danmark, Tyskland, Holland, Schweiz og Norge er det muligt at konkludere, at der i dag findes nonfill-baner på markedet af god kvalitet både i forhold til spillemæssige egenskaber og holdbarhed. 

Nonfill-kunstgræsbaner er dyrere i anskaffelse end andre banetyper, men til gengæld relativt billige i drift og vedligeholdelse.

Der mangler fortsat erfaringer med brug af de eksisterende nonfill-baner i Danmark og nabolandene gennem mange år, før man kan konkludere på banernes økonomi i et levetidsperspektiv i forhold til andre banetyper. Foreløbig tyder intet på, at korrekt vedligeholdte nonfill-baner har en kortere levetid end andre banetyper.