Kunstgræsbanerne stiller nye krav til klubber og kommuner

På otte år er antallet af kunstgræsbaner i fuld størrelse vokset med næsten 40 procent. Banerne kan bruges langt mere intensivt end baner med naturgræs, og stadig flere foreninger påtager sig ansvaret for at finansiere, anlægge og drive dem. Det giver udfordringer for både kommuner og foreninger.

Kunstgræsbaner har været en teknisk og spillemæssig revolution for både bredde- og elitefodbolden. Gode kunstgræsbaner gør det muligt at spille udendørs fodbold (og andre boldspil) på attraktive og jævne spilleflader til gavn for oplevelsen og kvaliteten af træning og kampe. Antallet af kunstgræsbaner vokser konstant, og det giver en række udfordringer for både kommunerne og fodboldklubberne.

På denne temaside kan du få meget mere viden om kunstgræsbaner.

Nedenfor kan du læse om:

de væsentligste forskelle på kunstgræsbaner og naturgræsbaner
hvordan forskellige grupper ønsker adgang til kunstgræsbaner
udfordringer og muligheder for foreninger, der ejer kunstgræsbaner

I menuen til højre kan du desuden finde viden om:

De væsentligste forskelle på kunstgræsbaner og naturgræsbaner

Antallet af kunstgræsbaner vokser hele tiden. I 2017 opgjorde Idrættens Analyseinstitut antallet af kunstgræsbaner i fuld størrelse i Danmark til 336, og det tal er ifølge Facilitetsdatabasen vokset til 462 kunstgræsbaner i 2025. Dertil kommer en lang række mindre baner til børnefodbold og træning.

Væksten kan blandt andet forklares med, at det for mange klubber er en forudsætning for at kunne deltage i ungdoms- eller seniorturneringer på højere niveau, at de har adgang til kunstgræsbaner i det tidlige forår og sene efterår, hvor naturgræsbanerne normalt ikke er til rådighed.

Mange klubber får adgang til kunstgræsbaner gennem kommunen, mens cirka en fjerdedel af landets kunstgræsbaner – typisk uden for hovedstadsområdet – ifølge Facilitetsdatabasen er ejet af foreninger eller selvejende institutioner, der ofte selv yder betydelige bidrag til finansiering, anlæg og drift af banerne.

Tabel 1 opsummerer nogle af de væsentligste forskelle på kunstgræsbaner og naturgræsbaner.

Tabel 1: Forskelle på kunstgræsbaner og naturgræsbaner

Parameter	Kunstgræsbaner	Naturgræsbaner
Kvalitet	Jævn og ensartet kvalitet året rundt	Varierende kvalitet afhængig af vejr, pleje og slid
Kapacitet og brugstid	Meget høj: Op til 2.000+ timer/år og bruges ofte af foreninger og skoler i mange timer hver dag	Begrænset: 300-400 timer/år, ca. 15-20 timer om ugen i sæsonen
Sæson	Kan bruges året rundt	Kan primært bruges fra april til oktober (ofte med pause i juli)
Antal brugere og aktiviteter	Kan rumme mange spillere og aktiviteter dagligt	Lavere kapacitet og færre brugere på samme tid
Udnyttelse	Reducerer behovet for flere baner og for haltider om vinteren	Behov for at supplere med indendørs faciliteter om vinteren
Slid og robusthed	Tåler intensivt brug uden væsentlig forringelse	Slidfølsom; kræver restitution ved intensiv brug
Anvendelse til kampe	Velegnet til både træning og kampe året rundt	Begrænset kapacitet – især til kampe på højere niveau

Mange grupper ønsker at få adgang til kunstgræs

Selv om kunstgræsbaner har mange fordele, lægger de også pres på fodboldklubber og kommuner.

For kommunerne handler det om, at mange fodboldklubber har en forventning om, at kommunerne sørger for at give dem adgang til gode udendørsbaner hele året. Langt fra alle klubber har egne anlæg med kunstgræsbaner, og klubber uden adgang til kunstgræs kan opleve, at de taber spillere i de lange vinterpauser eller helt generelt, fordi spillerne foretrækker klubber med bedre baneforhold.

Også andre grupper har ønske om at få adgang til kunstgræsbaner. Det gælder for eksempel efterskoler, idrætshøjskoler, folkeskoler med idrætsprofil og firmasporten samt i mindre omfang idrætsgrene som amerikansk fodbold og rugby.

For kommunerne giver det brede behov for adgang til kunstgræs nogle konkrete udfordringer i forhold til at anvise banetider.

For det første bør kommunerne sikre, at alle lokale interessenter bliver hørt, når en kommune forbereder at anlægge nye kunstgræsbaner.
For det andet bør alle interessenter have mulighed for at byde ind på kunstgræstider i vinterperioden på realistiske vilkår.
For det tredje skal kommunerne også overveje en række praktiske forhold, hvis de anviser vintertræningstid til foreninger på en anden bane end deres egne, såsom børn og unges transportmuligheder og trænernes udfordringer med at transportere bolde, rekvisitter etc.

Man bør afklare muligheden for adgang til depotplads, omklædning, tænd/sluk af lysmaster m.m. til ’gæstebrugere’ fra andre foreninger på anlæggene i vinterperioden.

Kunstgræsbaner ejet af foreninger

Mens naturgræsbaner typisk stilles vederlagsfrit til rådighed for klubberne efter folkeoplysningsloven og typisk både ejes og driftes af kommunerne, er billedet mere varieret for kunstgræsbaner, hvor hver fjerde bane er ejet af foreninger eller selvejende institutioner.

Dette ejerskab kan bringe fodboldklubber ind i roller omkring anlæg, finansiering og drift, som de ofte ikke har erfaring med.

Omvendt kan ejerskabet til kunstgræsbaner også give foreningerne incitament og mulighed for at optimere udnyttelsen af banerne ved at udvikle nye tilbud til nye målgrupper eller leje banerne ud til andre klubber og skoler.

Planer om en kunstgræsbane er en god anledning for fodboldklubber til at gentænke deres målgrupper og aktivitetsudbud. Rundt om i landet findes eksempler på god praksis i optimering af udnyttelsen af kunstgræsbaner fra tidlig morgen til sen aften:

Ungdomsskolernes morgenfodbold året rundt som i Randers Kommune
Profillinjer på skolerne med mulighed for formiddagstræning
Samarbejder mellem efterskoler og fodboldklubber om baneplads
Tilbud om walking football for seniorer eller sundhedstilbud med bold i dagtimerne
Camps og træningslejre i ferieperioder
Udvikling af foreningernes egne fodboldtilbud både i forhold til træningsfrekvens og antal hold

Kommuner, som er hjemsted for mange selvejende baner, bør sikre, at klubber med økonomisk ansvar for banedrift optræder ansvarligt, og også sørge for, at klubberne ikke udsættes for ulige økonomiske vilkår fra kommunale kunstgræsbaner.