Krav og råd til kunstgræsbaner, der skal fungere for flere grupper

Kunstgræsbaner skal ofte tjene mange formål på én gang – fra elitefodbold til børnetræning og spontan leg. Temaet belyser de krav, Divisionsforeningen og DBU stiller til banerne, og hvad der skal til for at skabe velfungerende fodboldmiljøer, der fungerer godt for alle brugergrupper.

Der er mange forskellige interesser på spil i forhold til kunstgræsbaner afhængigt af, hvem der spiller på dem. Divisionsforeningen stiller særlige krav til baner, der skal bruges til elitefodbold, og DBU stiller krav til baner, der skal bruges til talentakademier. 

Samtidig skal mange af banerne også kunne bruges af breddespillere, hvilket kan føre til interessekonflikter om adgang til banerne og valg af kunstgræstype. Derfor er det altid vigtigt, at kommuner og fodboldklubber gennemanalyserer både aktuelle og fremtidige værdier, egne behov og krav udefra i et helhedsperspektiv, før de anlægger baner og vælger kunstgræstype og indretning.

I denne del af temaet om kunstgræs kan du læse om:

• særlige krav fra Divisionsforeningen
• DBU's krav til kunstgræsbaner til talentakademier
• gode råd til at skabe bedre fodboldmiljøer omkring kunstgræsbaner

Gode råd til bedre fodboldmiljøer på kunstgræsbaner 

Ofte kommer turneringskrav eller licenskrav til fodboldbaner til at definere, hvordan kommuner og fodboldklubber udformer deres fodboldanlæg. Men i forhold til kapacitet og det daglige flow i klubberne er det vigtigt, at man tænker hele det brede fodboldmiljø og hverdagens opgaver ind, når man planlægger et anlæg med kunstgræsbaner.

Her følger en række konkrete råd til, hvordan man kan arbejde med anlæg af kunstgræsbaner, så de støtter op om både det gode fodboldmiljø og det gode sociale miljø på anlæggene.

 

Overvej at supplere en stor bane med mindre arealer 

I forhold til brugergrupperne kan det give god mening at supplere en stor kunstgræsbane med mindre arealer eller baner til opvarmning, træning og børnefodboldkampe.

Børnefodbold har ikke nødvendigvis behov for fuld banekapacitet, men for muligheden for at lave tremands-, femmands- eller ottemandsbaner. 

Opvarmningsarealer med kunstgræs giver desuden mulighed for hurtigere omstilling mellem kampe og øger derfor kapaciteten på de store kampdage i weekenderne på stærkt benyttede anlæg. 

 

Gør plads til flere brugergrupper  

Hvis et fodboldanlæg også bruges til spontan fodbold eller af nærliggende skoler, skal man være opmærksom på, at flade sko slider mere på kunstgræsset end fodboldstøvler. 

Overvej derfor at reservere mindre baner/opvarmningsanlæg til spontanfodbold eller skolebørn, så man kan holde kampbanen fri for spillere, der bruger flade sko.

 

Tænk i det gode træningsmiljø 

Én ting er selve fodboldbanen. Overvej at designe et tilstødende areal, der indbyder til spontan selvtræning, teknisk træning for hold og/eller fysisk træning. 

Der findes mange gode muligheder for at aktivere overskudsarealer, så de kan fungere som lokale samlingspunkter, styrke træningsmulighederne og opfordre til leg eller teknisk træning både på egen hånd eller gennem en forening.

 

Overvej, hvor kunstgræsbanerne placeres på fodboldanlægget

Alt efter presset på anlæggene giver det mening at omlægge de baner, der i dag benyttes mindst, til kunstgræs, da det giver den optimale kapacitetsforøgelse. 

Hvis man etablerer en kunstgræsbane på anlæggets centrale baneareal – f.eks. opvisningsbanen nærmest klubhuset – får man mere socialt liv og skaber et bedre grundlag for besøg i fælles arealer og en eventuel café. Lægger man kunstgræsbanerne længere væk, kan det betyde, at klubhusene og fællesarealer ligger øde hen halvdelen af året. 

Mulighed for adgang til vand er værdsat af spillerne ved baner, der er placeret langt fra omklædningsrum og klubhus. 
 
Husk: Liv skaber liv! Særligt i ungdomsfodbolden er fortætning og livlig aktivitet på banerne med mange børn og unge til træning og kamp næsten mere vigtigt end banepladsen. Skab et miljø, der opfordrer til social interaktion, selvtræning og fællesskab.

 

Tænk på naboerne

En kunstgræsbane kan benyttes langt mere end en naturgræsbane, og derfor er det nødvendigt at tænke på naboerne til banen. Flere kommuner har erfaring med bitre nabostridigheder, som har ført til restriktioner i brugertiden eller behov for at investere i dyre støjværn omkring kunstgræsbaner. 

Selv om banen opfylder objektive miljøkrav, kan man godt vise hensyn. Undgå støj- og lysforhold, der generer naboerne unødigt, og vælg rækværk, granulatspær eller hegn, der ikke larmer unødigt, hvis de bliver ramt af boldene på en travl træningsaften.

 

Tænk på banedrift og flow 

Drift af en kunstgræsbane kræver overdækket opbevaringsplads til maskiner til snerydning og vedligeholdelse, og det kræver eventuelt også plads til supplerende infill eller tømidler. Planlæg gode adgangsforhold til banerne for maskinerne og undgå for tunge maskiner. 
 
Det er også vigtigt med god opbevaringsplads til mål, når banen skal vedligeholdes eller omstilles fra hverdagens træning med masser af mål i forskellige størrelser på banerne til turneringskampe. Opbevaringspladsen til mål skal være både tilstrækkelig og praktisk og helst ikke generende i forhold til tilskueres udsyn over banen.

 

Forbered næste etape

De færreste klubber eller kommuner har råd til det hele på én gang. Tænk derfor på, hvordan man ønsker eller forventer, at fodboldanlægget vil udvikle sig i fremtiden. Skal der for eksempel forberedes plads til flere kunstgræsbaner eller små og store trænings- eller opvarmningsarealer? Og skal der på sigt være plads til en tribune? 

Tribuner omkring kunstgræsbaner giver gode forhold for tilskuere, men kan også styrke det sociale liv for forældre, kammerater og næste træningsgruppe. Helt lavpraktisk har spillerne behov for et sted til at lægge overtrækstøjet i tørvejr på kolde eller regnfulde træningsaftener. Hvis man overvejer en tribune i en senere etape, skal man overveje lysmasternes placering ved design af banen. 
 
Planlæg en udskiftningsboks på begge sider af banen. De fleste kunstgræsbaner skal anlægges med to udskiftningsbokse på den samme langside til kampe med linjedommer, men de fleste ungdoms- eller breddekampe spilles uden linjedommere, og holdene skal derfor selv vinke på sidelinjen. Derfor bør der om muligt også etableres en udskiftningsboks på den fjerne langside, så der er læ til både hjemme- og udehold ved breddekampe. 

Vælg udskiftningsbokse med plads nok til store trupper (især på højere niveauer) og i en udformning, der skærmer tilstrækkeligt for nedbør og vind og har lidt opbevaringsplads bag stolene til overtrækstøj, rekvisitter osv.

 

Lav en drift- og vedligeholdelsesplan  

Kunstgræsbaner er langt fra vedligeholdelsesfrie. Vær omhyggelig med logbogen af hensyn til garantien og tænk driftsprocedurer og ansvar for banedriften ind fra begyndelsen. 

Lav en realistisk finansieringsplan for løbende vedligeholdelse og for at bortskaffe og udskifte græstæppet, når det er slidt ned (typisk efter 8-15 år). Der skal også være en plan for opsparing til nyt kunstgræstæppe. Stil krav til genanvendeligheden af det gamle kunstgræs.

 

Hold orden på banen 

Snavs, brugte snusposer, gammel strømpetape, madrester eller visne blade kan være til skade for kunstgræsbaner. En ny kunstgræsbane kræver dialog med trænere og spillere om at respektere og passe på banen i fællesskab. 
 
Det siger sig selv, at kunstgræsbaner, som fortsat har infill af gummigranulat, kræver ekstra forholdsregler med granulatspær, støvlebørster og riste. Offentligheden accepterer ikke længere udslip af gummigranulat fra banerne til de omkringliggende arealer.