Nyt videnstema klæder kommuner og klubber på til anlæg og drift af kunstgræsbaner

Med et nyt videnstema om kunstgræsbaner på hjemmesiden talogviden.dk, der drives i et samarbejde mellem Idrættens Analyseinstitut (Idan) og interesseorganisationen Idræts- og Fritidsfaciliteter i Danmark (IFFD),  får både kommuner og klubber en bredt favnende introduktion og inspiration om nogle af de forhold og faldgruber, der typisk opstår ved anlæg og drift af kunstgræsbaner. 

Kunstgræsbaner har på mange måder ændret fodboldsporten over det seneste årti. På otte år er antallet af kunstgræsbaner i fuld størrelse vokset med næsten 40 procent, og adgang til kunstgræs og dermed spilbare baner året rundt er i dag nærmest en forventning og et konkurrenceparameter blandt fodboldklubber.

Samtidig har fremkomsten af kunstgræsbaner betydet, at ikke kun kommunerne, men også mange lokale fodboldklubber har fået hånden på kogepladen i forhold til finansiering, anlæg og daglig drift af banerne.

Videnstemaet er ikke kun aktuelt på grund af væksten i antallet af kunstgræsbaner, men også fordi,  EU-Kommissionen har udstedt et påbud om at stoppe salg og markedsføring af såkaldt polymerisk infill (gummigranulat) til kunstgræsbaner senest fra 2031. Det tvinger kommuner og fodboldklubber til at lede efter brugbare alternativer til den banetype med performance-infill af gummigranulat, der i dag er mest fremherskende blandt de næsten 500 kunstgræsbaner i Danmark. 

Der findes alternativer, men man skal afstemme forventninger og afklare både økonomiske, driftsmæssige og sportslige fordele og ulemper ved de forskellige banetyper grundigt, før man beslutter sig, og det giver videnstemaet også gode råd til. 

IFFD oplever stor interesse for at få viden om kunstgræsbaner

IFFD oplever i disse år meget stor interesse fra kommuner og andre interessenter for fremtidens kunstgræsbaner. IFFD afviklede et meget velbesøgt kunstgræsseminar i Gladsaxe i oktober 2025 og planlægger endnu et seminar i oktober 2026 med opdaterede erfaringer og viden om kunstgræsbaner. 

”Kommunerne spiller en helt central rolle i udviklingen af kunstgræsbaner, men opgaven er blevet mere kompleks i de senere år. Derfor har vi i IFFD haft et stort ønske om at samle og dele viden, så kommunerne kan træffe bedre og mere langsigtede beslutninger,” siger Anna Valgreen, medlem af forretningsudvalget i IFFD og centerchef ved Center for Kultur og Fritid i Solrød Kommune.

Kommuner eller klubber skal først og fremmest afklare, hvordan kunstgræsbaner kan bidrage til både sportslige muligheder og krav og til at skabe ny aktivitet for både fodboldklubber og andre potentielle brugere. Placering på anlægget, bundopbygning og layout af banearealet kan få stor betydning ikke bare for miljø- og driftsforhold, men også for det fremtidige klubmiljø og forholdet til naboerne.

Videnstemaet understreger behovet for et grundigt forarbejde, før man anlægger kunstgræsbaner, og kommer rundt om en række af de udfordringer og hovedbrud, som ejere af kunstgræsbaner har været konfronteret med i de seneste år, såsom naboklager og kommunale restriktioner, lys- og støjforurening, uforudsete udfordringer med driftsforhold, afledning, ustabil vinterbrug, forældede lyskilder eller uventet krævende vedligeholdelse.

Videnstemaet kan også fungere som dialogværktøj 

Der går en vis geografisk ’skillelinje’ gennem landet alt efter, om kommunerne anlægger og driver kunstgræsbanerne på vegne af fodboldklubberne, eller om klubber eller selvejende idrætsfaciliteter selv er baneejere og står for finansiering, anlæg og drift med kommunale og private tilskud i ryggen. 

Mens naturgræsbaner næsten altid ejes og driftes af kommunerne, minder kunstgræsbaner mere om de forskelle i økonomi og vilkår, der også gør sig gældende mellem kommunale eller selvejende indendørs faciliteter.

Hvor kommuner måske lægger størst vægt på anlægspris eller miljøforhold, vil fodboldklubber ofte lægge meget stor vægt på god spilbarhed året rundt og overskuelighed i den løbende vedligeholdelse. Dertil kommer DBU/Divisionsforeningens licenskrav til kunstgræsbaner på højere niveau, som af og til kolliderer med lokale politiske eller økonomiske rammevilkår.

Her kan videnstemaet fungere som en håndsrækning og et internt og eksternt dialogværktøj for klubber eller kommuner, der står foran en investering i nye kunstgræsanlæg eller fornyelse af eksisterende baner.

Et eksempel på en ny baneejer er Hornslet IF, som i april 2026 tog en af landets første nonfill-kunstgræsbaner i brug på klubbens tidligere opvisningsbane med klubhus, halcafeteria og den lokale skole som nærmeste nabo. 

Formanden for Hornslet IF Fodbold, Jacob Winther, kan bekræfte, at det er et stort og omfattende arbejde for en almindelig fodboldklub at komme godt i mål med en ny kunstgræsbane. Tidsforbrug, økonomi og kommunal sagsbehandling trækker tænder ud for frivillige ledere, lige som valget af kunstgræstype rummer svære overvejelser

”Det er en årelang proces med et utal af møder med kommunen (typisk i arbejdstiden), fonde, potentielle leverandører, sponsorer, rådgivere og bank, før man kommer i mål. Hertil et hav af interne møder i klubben om banevalg og økonomi … Måske var det godt, at vi ikke vidste det hele på forhånd, for så havde vi måske ikke givet os i kast med projektet,” siger Jacob Winther. 

Hornslet-formanden skynder sig at understrege, at processen var besværet værd. Klubben er indtil videre meget tilfreds med den nye bane, som trækker fodboldaktiviteten tættere på café og omklædningsfaciliteter hele året rundt og dermed kan få positiv betydning for hele klubmiljøet.