T&V

Undersøgelse: Kommunale chefers syn på potentialer og barrierer i at arbejde med fritidsdata i projekter om sundhedsfremme og forebyggelse

I denne del af projektet for Sundhedsstyrelsen har Idrættens Analyseinstitut undersøgt, hvordan kommunerne i dag bruger fritidsdata i arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse, og hvilke muligheder og barrierer de oplever i dette arbejde.

Undersøgelsen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunale chefer på fritids- og sundhedsområdet.

På denne side kan du finde viden fra undersøgelsen om

Hvor meget kommunerne trækker på fritidsdata i dag, og hvad de forventer om brugen i fremtiden
Hvad fritidsdata bliver brugt til
Hvilke typer af data, der fungerer bedst
Barrierer for mere systematisk brug af fritidsdata

Om spørgeskemaundersøgelsen

Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført blandt kommunale chefer på idræts-, fritids- og sundhedsområdet i perioden fra maj til oktober 2025.

I alt har 138 chefer fra 87 kommuner besvaret undersøgelsen:

66 besvarelser kommer fra fritidsforvaltninger
56 besvarelser kommer fra sundhedsforvaltninger
39 kommuner er repræsenteret med besvarelser fra både fritids- og sundhedsområdet.

Spørgeskemaet kombinerer lukkede og åbne spørgsmål og undersøger blandt andet, hvad fritidsdata bliver brugt til, hvilke potentialer cheferne ser i at bruge fritidsdata, og hvilke barrierer der er for at bruge data mere systematisk.

Download undersøgelsen

Kvinde strækker ud efter motion — Idan Udgivelse maj 2026

Kommunernes brug af fritidsdata til sundhedsfremme og forebyggelse

Potentialet for at bruge fritidsdata i arbejdet med sundhed

Undersøgelsen peger på, at der er et spænd mellem den måde, kommunerne bruger fritidsdata på i dag, og det potentiale, som cheferne ser i at anvende fritidsdata til sundhedsfremme og forebyggelse i fremtiden.

Fritidsdata indgår allerede i kommunernes arbejde, men de bliver brugt på meget forskellige måder på tværs af kommuner og forvaltninger. For mange kommuner er fritidsdata endnu ikke blevet en fast del af grundlaget for at træffe beslutninger eller integreret i arbejdet med at udvikle og prioritere indsatser.

Figur 1: I hvilken grad anvendes fritidsdata i din forvaltnings sundhedsfremmende og forebyggende arbejde? (pct.)

Mens der er delte meninger blandt cheferne om, i hvor høj grad de trækker på fritidsdata i arbejdet med sundhed, er både sundheds- og fritidschefer enige om, at det er vigtigt at bruge fritidsdata i det fremtidige arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse.

Figur 2: Hvor vigtig mener du, at brugen af fritidsdata er for kommunens fremtidige arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse? (pct.)

De væsentligste pointer og resultater i undersøgelsen

Fritidsdata kan bruges til meget

Undersøgelsen viser, at fritidsdata kan anvendes i flere dele af kommunernes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse. Data bruges blandt andet til at

identificere målgrupper og lokalområder med behov for særlige indsatser
udvikle nye initiativer
følge udviklingen i eksisterende indsatser over tid

Samtidig fungerer fritidsdata som et fælles vidensgrundlag i dialogen med det politiske niveau, på tværs af forvaltninger og i samarbejdet med civilsamfund og foreninger.

Fritidsdata skal være lokalt forankret

Cheferne peger på, at fritidsdata først bliver anvendelige, når de kan omsættes til konkrete lokale problemstillinger og behov.

Lokalt forankrede data gør det muligt at identificere forskelle mellem målgrupper og geografiske områder og dermed målrette indsatser mere præcist.

Nationale data vurderes som vigtige, men utilstrækkelige uden lokal kontekst.

Fritidsdata skal kunne bruges på tværs og kobles med andre datatyper

Undersøgelsen peger på, at fritidsdata får størst værdi, når de anvendes på tværs af forvaltninger og kombineres med andre datatyper som sundheds- og trivselsdata.

Et fælles datagrundlag kan styrke samarbejdet mellem sundheds-, fritids- og kulturområdet og skabe mere sammenhængende indsatser.

Flere barrierer for øget brug

Selvom cheferne ser et stort potentiale i fritidsdata, peger undersøgelsen også på en række barrierer for at anvende fritidsdata mere systematisk. Blandt de største udfordringer er

Mangel på tid og ressourcer
Begrænset kendskab til relevante datakilder
Dataarbejdet prioriteres ikke højt nok politisk

Kompetencer varierer

Undersøgelsen viser, at datakompetencer og datakultur er forskellig fra kommune til kommune.

Særligt i de mindre kommuner vurderer cheferne, at kommunen i mindre grad råder over de nødvendige kompetencer og organisatoriske forudsætninger til at kunne arbejde systematisk med data.

Fritidsdata & sundhed