Nyt gratis værktøj samler og visualiserer data om fritidslivet i Danmark

Idrættens Analyseinstitut (Idan) har udviklet et nyt, gratis værktøj til kommuner og andre, der gerne vil bruge data i deres arbejde med at skabe sundhed gennem fritidslivet.

Fritidsdatakompasset, som det nye værktøj hedder, samler data fra SDU's 2025-undersøgelse af danskernes bevægelsesvaner, data fra regionernes Sundhedsprofil, medlemstal fra Centralt ForeningsRegister, sociodemografiske datamodeller og data fra Idans facilitetsdatabase, der har informationer om mere end 12.000 idrætsanlæg i hele landet.

Det nye værktøj er bygget op omkring et kort over Danmark, hvor tallene bliver vist fordelt på kommuner og i nogle tilfælde helt ned på sogneniveau, og hvor det også er muligt selv at vælge det område, man er interesseret i at udforske. Det gør det nemt at finde svar på konkrete spørgsmål som for eksempel:

• hvor mange borgere i et lokalområde lever op til WHO's minimumsanbefalinger om fysisk aktivitet?

• hvor mange i aldersgruppen 60+ dyrker mentaltræning og smidigheds-/stabilitetstræning i en kommune?

• i hvilke områder bor de borgere, der ønsker at være mere fysisk aktive?

• hvor mange i en kommune er medlemmer af en forening?

• hvor mange med en kort videregående uddannelse bor i nærheden af udvalgte idrætsfaciliteter?

"Det er muligt at finde flere af de data, der er med i Fritidsdatakompasset, andre steder, men her vil vi gerne bygge bro mellem sundheds- og fritidsområdet og gøre det nemt at supplere med sociodemografiske data om for eksempel alder, uddannelsesniveau og indkomst," siger chefanalytiker i Idan, Peter Forsberg.

Fritidsdata kan gøre fritidslivet til en del af sundheds- og socialpolitikken

Fritidsdatakompasset er udviklet som en del af et stort projekt finansieret af Sundhedsstyrelsen, hvor Idan i en 3-årig periode har arbejdet med at afdække, hvordan kommunerne kan bruge data om borgernes fritidsliv i deres indsatser omkring sundhedsfremme og forebyggelse.

"Meget af den sundhed, vi gerne vil fremme i samfundet, bliver skabt uden for sundhedsvæsenet - i fritidslivet, i fællesskaber og i de aktiviteter, mennesker deltager i hver uge. Her ligger der et stort potentiale for kommunerne i at bruge data om borgernes fritidsvaner og koble dem med indsatser og data fra andre forvaltningsområder," forklarer Peter Forsberg.

Fritidsdata giver indsigt i, hvordan borgerne deltager i fællesskaber, foreninger og fritidsaktiviteter, og ved at inddrage sådanne data kan kommunerne understøtte, at borgernes deltagelse i foreninger, aftenskoler, kulturelle tilbud og andre fritidsaktiviteter og fællesskaber ikke kun er fritidspolitik, men også sundheds- og socialpolitik.

Mere konkret viser Idans undersøgelser, at fritidsdata kan spille forskellige roller på forskellige tidspunkter i kommunernes arbejde med sundhedsfremmende indsatser gennem fritidslivet. De kan bruges til at foretage politiske prioriteringer, identificere målgrupper og problemer, udvikle nye initiativer eller indsatser for udvalgte målgrupper og understøtte læring, opfølgning og monitorering.

Flere kommuner har også oplevet, at de ved at arbejde fokuseret med fritidsdata kan forbedre samarbejdet både indadtil i kommunen og udadtil i forhold til bl.a. aktører i civilsamfundet.

Internt i kommunen kan fritidsdata bruges til at skabe et fælles sprog, forståelse og fagligt ståsted, når forvaltninger arbejder sammen på tværs af fritids- og sundhedsområdet. Eksternt kan data f.eks. bruges som udgangspunkt for dialog med borgere og aktører i et lokalområde om, hvordan man kan løse konkrete udfordringer der.

Find Fritidsdatabasen på talogviden.dk.

Der er adgang til Fritidsdatakompasset gennem hjemmesiden Talogviden.dk.

Her kan man også finde rapporter fra projektet og en samling af cases med konkrete eksempler på, hvordan nogle kommuner har haft succes med at bruge fritidsdata i arbejdet med at fremme sundhed og forebyggelse gennem fritidslivet.