T&V

Fra fritidsliv til folkesundhed: Sådan kan data styrke kommunernes indsats

Hvordan kan kommuner arbejde mere systematisk med fritidsliv og data i sundhedsfremme og forebyggelse? Idrættens Analyseinstitut indbyder til en konference onsdag 7. oktober 2026 med konkrete eksempler, ny viden og værktøjer, der kan omsættes i praksis.

Meget af den sundhed, vi gerne vil fremme, bliver skabt uden for sundhedsvæsenet - i fritidslivet, i fællesskaber og i de aktiviteter, mennesker deltager i hver uge. Men hvordan kan kommuner arbejde mere systematisk med fritidsliv og data for at styrke sundhedsfremme og forebyggelse gennem fritidslivet?

Idrættens Analyseinstitut indbyder nu til en konference, som giver en hjælpende hånd til de kommuner, der ønsker at blive bedre til at arbejde med data om fritidslivet i projekter om sundhedsfremme og forebyggelse. Det gør vi blandt andet ved at se nærmere på, hvordan nogle kommuner allerede i dag arbejder med at koble data, fritidsliv og sundhed.

Læs mere om konferencen

Fritidsdata & sundhed
Fritidsdata & sundhed