Udgivet 5. maj 2026
Slagelse Kommune gik selv i felten: Data om børns bevægelse blev startpunkt for forandring
Slagelse Kommune indsamler og bearbejder selv data om børns bevægelse, trivsel og motorik. Det giver ikke kun viden, men også tæt kontakt til praksis, der er med til at skabe ejerskab hos de medarbejdere, der skal omsætte indsatsen i hverdagen.
Slagelse Kommune har sat sig for at skabe en bedre bevægelseskultur, hvor bevægelse og motorik er en naturlig del af hverdagen for børn og unge. Med indsatsen Bevægelse i Dagtilbud og Skoler (BiDS) bruger kommunen bevægelse som et redskab til at styrke trivsel, sundhed, motivation og læring.
Et særligt aspekt af projektet er, at forvaltningen selv står for at indsamle og bearbejde alle data i projektet. Det giver forvaltningen en helt unik viden, men har også vist sig at skabe gode relationer til og ejerskab blandt de medarbejdere, der skal løfte indsatsen i praksis.
Baggrund
Flere nationale undersøgelser, blandt andet ’Bevægelse i Skoledagen’, ’Sundhedsprofilen’ og ’Skolebørnsundersøgelsen’, samt en undersøgelse af motions- og sportsvaner i Slagelse Kommune, der indeholdt tal fra kommunens sundhedsplejersker viste, at børn i Slagelse kæmpede med motoriske udfordringer, overvægt og lav trivsel. Skolerne oplevede, at børn begyndte i skole uden basale motoriske færdigheder, og at ansvaret for at skabe gode bevægelsesvaner blandt børnene blev skubbet rundt mellem daginstitutioner, skoler og forældre.
I stedet ønskede kommunen at samle kræfterne og gøre det til et fælles ansvar på tværs af forvaltninger og institutioner at give børnene bedre bevægelsesvaner allerede fra de allerførste leveår.
Mål og ambitioner
Ambitionen var klar: Bevægelse skulle blive en integreret og meningsfuld del af børns hverdag. Forvaltningen ville skabe en kulturændring, så pædagoger, lærere, sundhedsplejersker og også fritids- og foreningslivet trak i samme retning.
Med opbakning fra flere forvaltninger blev der nedsat en projektgruppe, da ’bevægelse’ kunne kobles til mange af de mål og dagsordner, som forvaltningerne allerede arbejdede hen i mod.
Tilgang og indsats
Politikerne afsatte 4 mio. kr. over en treårig periode (2021-2023) til arbejdet, og forvaltningen gik i gang med at undersøge, hvad andre kommuner havde gjort. Hurtigt stod det klart, at indsatsen ikke kun skulle handle om skolen, men også om dagtilbud og i virkeligheden om hele børnelivet fra 0 år og opefter. Pointen var, at gode bevægelsesvaner skal grundlægges så tidligt som muligt.
Det blev en kongstanke, at bevægelse ikke skulle opleves som en ekstraopgave, der blev pålagt de kommunale medarbejdere i skoler og institutioner. I stedet skulle det opleves som et naturligt og selvfølgeligt greb, der ville skabe mere værdi og kvalitet i børnenes hverdage i form af bedre trivsel, øget koncentration og stærkere fællesskaber.
Samtidig skulle det være frivilligt for daginstitutionerne og skolerne at deltage, hvilket betød, at det var helt afgørende, at lærere, pædagoger og dagplejere fandt indsatsen meningsfuld og brugbar.
Gennem forløb, seminarer og lokale undersøgelser blev det tydeligt, hvilke strukturer, indsatser og handlinger der var behov for, hvis alle børn og unge skulle møde bevægelse som en naturlig og meningsfuld del af hverdagen.
Fra begyndelsen prioriterede forvaltningen et grundigt forarbejde. Ved hjælp af spørgeskemaer, mange forskellige interviews og analyser af nationale tal skabte de i 2021 en omfattende baseline, som blev udgangspunkt for at udvikle en bevægelsesramme i samarbejde med Dansk Skoleidræt. Den fungerer som en strategisk ramme, der sikrer et fælles sprog og en fælles retning for arbejdet med bevægelse i hele kommunen.
Efter projektudløbet er der blevet arbejdet med at forankre og drifte alle de gode initiativer, der blev igangsat under projektindsatsen.
Slagelse Kommunes indsats for at skabe en bedre bevægelseskultur handler ikke kun om skolen, men også om dagtilbud og i virkeligheden om hele børnelivet fra 0 år og opefter. Foto: Westend61/Getty Images
Resultater og effekter
Selvom indsatsen stadig er forholdsvis ny, oplever kommunen allerede tydelige tegn på kulturændringen.
”Jeg synes faktisk, man kan se ude i daginstitutionerne og på skolerne, at der er sket en forandring hos rigtig mange medarbejdere i forhold til, hvordan man arbejder med bevægelse i hverdagen” kommer det fra Anne Håkan-Donaldson, der er faglig konsulent i idræt og bevægelse.
Projektgruppen understreger, at succesen på den lange bane afhænger af, om de enkelte institutioner selv formår at fastholde forandringerne: ”Vi lykkes, hvis de selv fastholder de gode forandringer, uden at vi skal følge op hele tiden. Hvis vi har gjort vores opgave godt nok, så er der skabt en ny kultur,” afrunder Anne Håkan-Donaldson.
Data som redskab
Projektgruppen har fra starten lagt stort vægt på arbejdet med data, også selv om politikerne i starten syntes, at det var lidt for akademisk og i stedet efterspurgte synlige indsatser og hurtige resultater.
”Der er noget strategisk vigtigt i at gå ud og lave det her systematiske forarbejde, og man skal virkelig ikke underkende, hvad det betyder, at man får den der kontakt med folk,” fortæller Anne Håkan-Donaldson.
Det grundige forarbejde betød, at medarbejdere fra forvaltningen mødtes med aktører som ledere af daginstitutioner, dagplejere, pædagoger og børn, og det gav dem en dybere forståelse for kulturen og hverdagen i institutionerne. Og omvendt fik aktørerne også ejerskabsfølelse for projektet, fordi de blev inviteret ind og blev en del af det.
Data blev dermed ikke kun et afsæt for de konkrete indsatser, men også en del af arbejdet med at opbygge relationer. Forvaltningen kom tættere på praksis, og lærere, pædagoger og dagplejere oplevede, at deres stemme blev hørt. Resultatet var en fælles forståelse, der gjorde indsatserne mere præcise, målrettede og velkomne.
Læring og erfaringer
En af de vigtigste erfaringer er den helt særlige værdi, der opstod, ved at kommunen selv stod for at indsamle data. Det gav bedre relationer til dagtilbud, skoler og dagplejere, og medarbejderne i forvaltningen fik en viden, som de normalt ikke ville have fået, hvis opgaven blev løst af f.eks. et konsulenthus.
”Når man sidder med et projekt på den her måde, så får man et helt andet kendskab til det område, man skal intervenere på, når man selv har været ude og indsamle viden og gennemføre interviews. Projektet bliver bare mere sammenhængende.” fortæller Pernille Vibe Hansen, der er chefkonsulent i Folkesundhed i kommunen.
Denne tilgang gjorde det samtidig sværere for institutionerne at sige nej eller ignorere de nye tilbud om kompetenceløft, som forvaltningen kom med. Når forvaltningen vendte tilbage med lige præcis det, som institutionerne selv havde efterspurgt, så var der en helt anden forpligtigelse til at deltage.
Som en del af projektet måtte projektgruppen begynde med noget helt grundlæggende – nemlig at kigge på, hvordan eksempelvis sundhedsplejerskerne registrerede igangsatte indsatser målrettet børns motorik, da dette udgjorde et helt konkret, datamæssigt fundament i indsatsen.
Gennemgangen gjorde det meget tydeligt, at sundhedsplejerskerne arbejdede på forskellige måder og registrerede indsatser og observationer forskellige steder og på forskellige måder.
Der manglede ganske enkelt en fælles retning og en ensartet kvalitet i arbejdet. Gennem interviews og dialoger fik projektgruppen indblik i, hvilke dele af arbejdet de fagprofessionelle oplevede som mest udfordrende, og hvor behovet for støtte, opkvalificering og ensretning var størst.
På den baggrund blev der igangsat en række kompetenceløft af de fagprofessionelle, samtidig med at deres interne samarbejde blev styrket på tværs. På den måde blev hele kvaliteten i projektet løftet, ved at de implicerede parter satte sig sammen og havde en dialog om, dels hvordan de udførte arbejdet, men også hvordan de registrerede de forskellige ting og observationer i deres journalsystem nowaX.
Fremtidsperspektiv
Forvaltningen håber at kunne gennemføre en ny baseline eller selv lave en formel evaluering af projektet, så de kan se, om den oplevede kulturændring også kan aflæses her.
”Jeg ser en værdi i, at vi kan evaluere internt, for jeg føler, at respondenterne fortæller mig mere, også om de negative og trælse og fejlslagne elementer, alene fordi jeg har et godt forhold til dem,” fortæller Pernille Vibe Hansen.
Hun er dog bevidst om den udfordring, der kan ligge i selv at gennemføre en evaluering og opsamling på egne projekter, fremfor at lade uvildige gøre det. Ofte har forvaltningen primært kontakt med de skoler og institutioner, der deltager i projektet og er dedikerede i forhold til det, hvilket betyder, at det er dem, der høres, og det medfører en vis bias i konklusionerne.