Når lokale tal flytter normer: Sådan arbejder Silkeborg med ungeliv og rusmidler

Silkeborg Kommune bruger lokale data om unges liv til at engagere forældre og fællesskaber i at ændre normer. Indsatsen viser, hvordan fritidsliv, relationer og tydelige rammer kan styrkes gennem vedholdende, datadrevet samarbejde.

Silkeborg Kommune har siden 2020 været en del af Sundhedsstyrelsens landsdækkende indsats Fælles om ungelivet, som arbejder for at give unge et trygt, sjovt og sundt ungdomsliv uden alkohol og rusmidler som omdrejningspunkt. 

Silkeborg Kommune var udvalgt som pilotkommune og fik en central rolle i at forme konceptet for indsatsen i Danmark, og i dag er Silkeborg Kommune en mentorkommune, som deler sine erfaringer med andre kommuner i indsatsen. 

Casen viser, hvordan det kan skabe positive forandringer blandt de unge, når kommunerne arbejder systematisk og tålmodigt med at indsamle data om unge, som bliver omsat til handling sammen med forældre og lokalsamfund.

Baggrund og udfordringer

Indsatsen bygger på inspiration fra Island, som har haft succes med at styrke unges trivsel og nedbringe brugen af alkohol, nikotin og andre rusmidler. Det islandske projekt viste, at tre ting er særligt afgørende for at beskytte de unge: Tydelige rammer, nærværende voksne og stærke fællesskaber gennem fritids- og foreningslivet.

Men selvom Danmark på mange måder minder om Island, er der også væsentlige forskelle. Derfor kunne tilgangen ikke bare kopieres direkte, men skulle oversættes til en dansk kontekst, hvor både lovgivningen og kommunernes praksis og normer er anderledes end på Island.

Silkeborg Kommune var en af fem kommuner, som fik til opgave at udvikle, hvordan erfaringerne fra Island kunne omsættes til Danmark. Kommunen skulle eksperimentere med forskellige metoder, indsamle erfaringer og finde ud af, hvordan man bedst mobiliserer forældre og lokalsamfund, hvordan man indsamler og bruger de rigtige data, og hvordan man kan formidle resultaterne, så der skabes en reel handling.

I dag er Silkeborg Kommune gået fra at være pilotkommune til mentorkommune. Det betyder, at de udover deres egne indsatser også hjælper nye kommuner i gang ved at dele erfaringer og pege på, hvad der virker, når man vil skabe et godt og trygt ungeliv med færre risikofaktorer.

Mål og ambitioner

Målet for Silkeborg Kommune med at deltage i Fælles om ungelivet var at styrke de faktorer, der beskytter de unge mod at bruge rusmidler og derved skabe konkrete forbedringer på de beskyttende faktorer og rusmiddelkulturen. 

I Silkeborg Kommune ville man gerne være med til at skabe et godt, sjovt og trygt ungeliv med sunde fællesskaber, tydelige voksne og mindre risikoadfærd. De ønskede at engagere forældre, fritidsaktører og lokalsamfundet i at skabe de stærke fællesskaber med tydelige voksne og gode fritidsaktiviteter, da netop disse elementer beskytter de unge mod at bruge alkohol, nikotin og rusmidler. 

Tilgang og indsats

Et centralt greb i indsatsen er at præsentere forældre og lokalsamfundet for konkrete, lokale data om unges fritidsliv og brug af rusmidler og forældrenes rolle. 

Som Marianne Ahrenkiel, specialkonsulent og programleder i Silkeborg Kommune, forklarer: 

”Når man kan sige: Det her er ikke Danmark, det her er ikke Region Midt, det her er ikke Silkeborg Kommune, men det her er dit barn og dit barns årgang, så bliver data bare meget mere relevante for dem, vi præsenterer dataene for.”

Data blev dermed ikke kun baggrundsviden, men et aktivt redskab til dialog, prioritering og handling. Den lokale forankring gjorde det muligt at målrette indsatser, motivere forældre og mobilisere både skoler og fritidsliv til at udvikle initiativer, der styrker fællesskaber, som ikke opmuntrer til at bruge rusmidler.

Helt konkret bliver dataene samlet ind elektronisk ude på skolerne via elevernes UNI-login, og kommunen kan udtrække resultater på et samlet niveau for den enkelte skole og den enkelte årgang – dog aldrig for grupper mindre end 25 elever, da emnerne kan være følsomme. Dataene kom fra den nationale Ungeprofilundersøgelser via foreningen BørnUngeLiv.

En anden vigtig tilgang i indsatsen er, at kommunen møder forældre, skoler og foreningsliv som én samlet enhed for unge i stedet for at være repræsentanter for fem forskellige projekter med hver deres dagsorden. Denne tværgående organisering har vist sig at skabe større tillid og et stærkere samarbejde.

Undervejs har eksterne samarbejdspartnere spillet en afgørende rolle. I pilotfasen stod Steno Diabetes Center for at udvikle metoder og lave dataopsætning, og i dag står evalueringsbureauet Pluss i Aarhus for at sikre løbende evaluering af processen. 

”Evalueringerne er vigtige, da projektet konstant bliver formet og forandret, og de eksterne blikke er vigtige i dette arbejde, da det bringer et andet perspektiv i spil,” fortæller Marianne Ahrenkiel.

Resultater og effekter

Silkeborg Kommune har arbejdet med indsatsen siden 2020, men det er først for nylig, at alle skoler i kommunen er kommet med i dataindsamlingen. Det vil sige, at fra 2024 er der samlet data ind på alle kommunens folkeskoler.

Strategien har hele tiden været, at skoler og lokalsamfund skulle melde sig til frivilligt frem for at få noget presset ned over hovedet. Det har krævet tålmodighed, men det har virket.

Selvom de indsamlede data endnu ikke dækker over mange år, kan kommunen allerede se tegn på positive forandringer. Flere beskyttende faktorer er styrket, blandt andet gennem et større engagement blandt forældrene ude i lokalområderne, og det er blevet en norm at tale om at sætte tydelige rammer for de unge. Ligeledes er der tegn på et begyndende fald i de unges brug af alkohol og andre rusmidler.

Resultaterne kan dog være svære at se for den enkelte forælder. Som Eva Dalum Olsen, specialkonsulent i Silkeborg Kommune, beskriver det: 

”Hvis man går ud og spørger et tilfældigt forældrepar, om de har mærket resultaterne af Fælles om ungelivet, så kan det godt være, at de siger nej. Men de er allerede med til at forme en ny kultur omkring ungelivet. Når vi bringer forældre og fritidslivet i spil helt nede i de små klasser, skaber vi langsomme, men stærke ændringer i normerne – ofte uden at de selv tænker over det.”

På den måde viser resultaterne sig ikke nu og her, men indsatsens mål om at skabe en systemisk forandring begynder stille og roligt at vise sig.

Data som redskab

Data præsenteres i første omgang for forældre, skoler og lokalsamfund gennem en stribe oplæg. Det bliver indgangen til dialog og fælles handling. 

Kommunen er meget opmærksom på, at data ikke må bruges til at udstille eller pege fingre eller skabe dårlige narrativer. Som Marianne Ahrenkiel siger:

”Vi er meget opmærksomme på, at data ikke skal bruges til at hænge forskellige skoler eller forskellige årgange ud. For det kan godt være et sårbart emne, når vi snakker om forældre, fritid, alkohol og rusmidler.” 

Derfor bruges data først og fremmest til at skabe dialog og til at udrydde udbredte flertalsmisforståelser, som for eksempel at forældre tror, det er normalt at lade deres børn drikke i 7. klasse. Når forældrene ser tallene sort på hvidt om, hvad der faktisk er normalt, og hvad der faktisk er ønskværdigt, bliver det muligt at justere normerne lokalt.

Data fungerer også som prioriteringsværktøj for kommunen: Hvilke skoler eller områder kræver særlig opmærksomhed? Hvor lykkes man med at få unge engageret i fællesskaber? Og hvor er der tegn på, at forældre sætter for lempelige rammer? Alle sådanne perspektiver får kommunen, så den kan målrette sine indsatser.

Læring og erfaringer

Silkeborg Kommune har erfaret, at det kræver tålmodighed at skabe en ny kultur. Projektet begyndte i det små med blot to deltagende skoler, og herfra voksede det stille og roligt. Undervejs har den programansvarlige oplevet, at den politiske opbakning og forståelse for, at arbejdet tager tid, er blevet stærkere i takt med, at projektet foldede sig ud. 

Det har dog krævet en klar insisteren på, at indsatsen skulle følge sin egen logik og langsigtede tidshorisont frem for at blive presset ind i rytmen af en kommunalvalgsperiode. 

”Det har virkeligt betalt sig at turde at gå langsomt frem. Man skal turde skynde sig langsomt for at få kvalitet i arbejdet – også selvom kollegaer og folkevalgte i starten ofte kom for at høre, hvor langt vi var nået,” fortæller Marianne Ahrenkiel.

Denne insisteren har givet forvaltningen den nødvendige arbejdsro til at fastholde strategien om at bygge op nedefra og sikre kvalitet i hver fase, før indsatsen blev skaleret op.

For det andet påpeger Marianne Ahrenkiel, at det kræver tid og økonomiske ressourcer at indsamle og behandle data: 

”Helt lavpraktisk tager al den databearbejdning og databehandling bare meget tid, fordi vi sidder og laver meget af det manuelt. Hver gang vi skal ud på en skole og holde oplæg, skal vi udtrække, bearbejde og præsentere data i figurer og tabeller.”

En tredje læring handler om ikke at lade sig rive med af data-iveren, men hele tiden holde sig for øje, om man som kommune spørger om noget, kommunen også ville kunne handle på. 

Det kan være fristende at indsamle alle mulige data og spørge de unge om alle mulige ting, der virker interessante og relevante, men erfaringen er, at dataindsamling skal være målrettet og omsættelig, ellers er det spild af tid og ressourcer.

Fremtidsperspektiver

For Silkeborg Kommune handler de kommende år om at få endnu mere ud af de data, der allerede ligger på bordet. Kommunen vil arbejde på at gøre formidlingen af data mere levende i mødet med forældre og lokalsamfund, så tallene ikke blot bliver baggrundsviden, men også et mere aktivt redskab i dialogen. 

”Vi står med nogle af landets mest aktuelle og lokale data om børn og unges liv, og det forpligter. Nu handler det om at bruge dem endnu mere målrettet i de rette sammenhænge – i dialoger, workshops og samarbejder på tværs. Med den nye folkesundhedslovs fokus på datadrevet forebyggelse skal vi blive endnu bedre til at omsætte viden til handling, der reelt flytter kultur og skaber forandringer i hverdagen” siger Eva Dalum Olsen.

Samtidig arbejder Silkeborg Kommune videre med at styrke samarbejdet på tværs af forvaltninger og civilsamfund. Erfaringerne peger på, at når kommunen møder lokalsamfundet som en samlet enhed, skaber det bedre rammer for dialog og øger sandsynligheden for, at data ikke kun ender som tørre analyser, men også kan omsættes til konkrete tiltag i de unges hverdag.

I dag er langt de fleste skoler og ungdomsuddannelser involveret, men det har krævet både tid og vedholdenhed at nå hertil. Processen viser, at det tager år at opbygge en fælles tilgang og en ny kultur omkring ungeliv og rusmidler, og at data kan være en vigtig drivkraft i den proces, men ikke en hurtig løsning.