T&V

Udgivet 1. maj 2026

Når alle børn bliver spurgt: Omfattende dataindsamling giver Københavns Kommune nye indsigter

Københavns Kommune samler data om børns sundhed, trivsel og fritidsliv i én fælles undersøgelse på tværs af forvaltninger. Det giver et solidt beslutningsgrundlag og gør det muligt at målrette indsatser dér, hvor behovet er størst. Arbejdet har allerede ført til overraskende indsigter om, hvor børn er fysisk aktive i deres fritid.

Baggrund og udfordring

Da fagcentret Idrætsudvikling i Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen i Københavns Kommune blev etableret i 2018, stod det hurtigt klart, at arbejdet med data var fragmenteret. Der manglede et samlet overblik, og det var vanskeligt at kvalificere indsatser og prioriteringer med udgangspunkt i et stærkt og lokalt forankret vidensgrundlag.

I 2020 vedtog et flertal på Københavns Rådhus derfor at afsætte midler til en tilbagevendende profilundersøgelse af børns sundhed. Ambitionen var at skabe en tværsnitsmåling, der kunne følge udviklingen i københavnske børns sundhed over tid og samtidig samle relevante spørgsmål for flere forvaltninger i én stor dataindsamling.

Tre forvaltninger gik sammen om indsatsen: Børne- og Ungdomsforvaltningen, Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, der også var den primære tovholder og koordinator.

Hver forvaltning bidrog med input til, hvilke spørgsmål og temaer de havde behov for viden om, og resultatet blev ét fælles spørgeskema til børnene, hvorfra data kan bruges forskelligt afhængigt af formål og faglighed. Spørgsmålene kommer vidt omkring og handler om temaer som sundhed, trivsel, tryghed og familie og venner. Børnesundhedsprofilen gennemføres på 3., 6. og 9. klassetrin og suppleres af en ungdomsprofilundersøgelse, som følger de unge gennem ungdomsuddannelserne.

Mål og ambitioner

For Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen tager arbejdet afsæt i to overordnede mål: Der skal være flere aktive københavnere, og der skal være stærkere fællesskaber. De mål arbejder kommunen hen imod i kommunens idrætsplan, i idrætssociale indsatser, i samarbejdet med DGI og DIF om ’10.000 flere børn og unge i foreningerne’ og i arbejdet med at udnytte faciliteterne bedre gennem aktivitets- og bookingdata.

Samtidig har kommunen haft en klar ambition om at styrke det politiske beslutningsgrundlag. Som Mikkel Selmar, leder i Idrætsudvikling, forklarer:

”Det er blevet et fagligt referencepunkt i kommunen, som bruges i stort set alle de indstillinger, vi laver til det politiske niveau, som handler om børn, unge, fritidsaktiviteter og det aktive fritidsliv. Det er de genkendelige og troværdige data, som politikerne kender og forholder sig til, og det betyder, at de bliver brugt meget aktivt og virkelig sat i spil.”

Børnesundhedsprofilen spiller en dobbelt rolle i den sammenhæng. Dels bruges den som afsæt for at identificere udfordringer og udvikle nye indsatser, dels som et redskab til at følge op på, om de ønskede forandringer faktisk kan aflæses i børnenes hverdag over tid.

Tilgang og indsats

En afgørende forudsætning for datakvaliteten har været, at Børne- og Ungdomsforvaltningen deltager. Det giver kommunen en direkte indgang til målgruppen, da forvaltningen kan forpligte folkeskolerne til at deltage i undersøgelsen. I dag besvarer omkring 80 pct. af eleverne i 3., 6. og 9. klasse spørgeskemaet, mens det er frivilligt for privat- og friskoler at deltage.

Undersøgelsen gennemføres hvert andet år og er opbygget med de samme, gentagende spørgsmål, så resultaterne kan sammenlignes over tid, også selvom det ikke er de samme elever, der besvarer skemaet på de forskellige klassetrin. Svarene indsamles ved hjælp af de systemer, som foreningen BørnUngeLiv har udviklet for at understøtte kommunernes arbejde med trivsel og sundhed blandt børn og unge.

Alle skoler modtager deres egen skolerapport med resultaterne, hvilket gør data anvendelige både centralt og lokalt i dialogen med ledelser og fagprofessionelle.

Dreng i fitnesscenter — Børnesundhedsprofilen har været med til at pege på, at 56 pct. af drengene i 9. klasse dyrker fitness i et kommercielt fitnesscenter, hvilket har flyttet forvaltningens opmærksomhed fra, hvor man tror, børnene er aktive, til hvor de faktisk er aktive. Foto: Imgorthand/Getty Images

Resultater og effekter

Et af de største udbytter har været muligheden for at arbejde langt mere lokalt og præcist med indsatserne. Som Sascha Clausen, udviklingskonsulent i Idrætsstrategi og Analyse, beskriver det:

”Mange af de data, vi kunne finde andre steder på kommuneniveau, f.eks. i landsdækkende undersøgelser fra Idrættens Analyseinstitut og fra SDU, var ikke konkrete nok i forhold til en helt lokal kontekst. Nu kan vi faktisk se, hvordan idrætsdeltagelsen er på forskellige klassetrin og på forskellige skoler, og eftersom dataene er koblet op på børnenes CPR-numre, kan vi også trække nogle meget relevante baggrundsvariable om eksempelvis bopæl eller familieforhold.”

Det har gjort det muligt at målrette midler og indsatser dér, hvor potentialet er størst. Eksempler på konkrete tiltag, der er udsprunget af eller haft gavn af børneprofilundersøgelsen, er:

FerieCamp, hvor data om børnenes bopæl er brugt til at udvide indsatsen i udvalgte byområder – herunder også til byområder, som kommunen ikke på forhånd havde forventet ville være i målgruppen for indsatsen.
et styrket samarbejde mellem skoler og det lokale fritidsliv for at få flere børn med i foreninger og få aktiveret de muligheder, der er i lokalområdet. Senest er seks skoler udvalgt til et særligt projekt, hvor skolerapporterne fra Børnesundhedsprofilen indgik som udvælgelsesgrundlag.
hurtig handling på nye tendenser, som da data viste en kraftig stigning i brugen af vapes blandt unge, hvilket førte til en direkte henvendelse fra kommunen til forældre med børn i udskolingen via e-Boks.

Som Mikkel Selmar peger på, har Børnesundhedsprofilen også kunnet bidrage med vigtige nuancer i debatten om idrætsfaciliteter i København:

”I København er vi udfordret af, at vi er mange mennesker, der skal deles om få faciliteter. Men når vi går ind og ser på, om børnene er tilfredse med de lokale faciliteter, så er de faktisk rigtig tilfredse. Så i dialogen med foreningerne, som ofte er meget kritiske omkring både mængden og standarden af faciliteterne, er det en god nuance at kunne gå ind og påpege, hvordan de primære brugere faktisk oplever det facilitetsudbud, vi har.”

Data som redskab

Børnesundhedsprofilen fungerer som et fælles styringsredskab på tværs af forvaltninger. Data analyseres samlet og opdelt på skoler, bydele og målgrupper og bruges aktivt til dialog, prioritering og opfølgning. Dataene bruges aktivt til at identificere geografiske forskelle, sociale mønstre og aldersspecifikke udfordringer og til at kvalificere prioriteringen af midler og indsatser.

Når man arbejder med så omfattende datasæt som Børnesundhedsprofilen, opstår der næsten uundgåeligt nye indsigter, som udfordrer eksisterende antagelser og nuancerer forståelsen blandt de ansatte i kommunen af børns og unges fritidsliv.

For det første har dataene gjort det tydeligt, at en stor del af børns og unges fysiske aktivitet foregår uden for de klassiske foreninger. Meget af den eksisterende viden på området stammer fra idrætsorganisationer og Centralt ForeningsRegister (CFR), men børnesundhedsprofilen fanger også de børn og unge, der er aktive i mere uformelle eller kommercielle sammenhænge.

En anden markant nuancering handler om fitness: De nyeste tal viser, at 56 pct. af drengene i 9. klasse dyrker fitness i et kommercielt fitnesscenter. Det har flyttet forvaltningens opmærksomhed fra, hvor man tror, børnene er aktive, til hvor de faktisk er aktive, og det har ført til nye overvejelser om, hvordan kommunen bør forholde sig til disse aktivitetsformer fremadrettet.

For det tredje har undersøgelsen nuanceret fortællingen om ventelister i foreningslivet. I den daglige dialog med foreningerne i kommunen fylder problematikken omkring ventelister ofte meget, og der er en udbredt bekymring for, at ventelister udelukker børn fra at deltage. Men i Børnesundhedsprofilen fylder ventelister forsvindende lidt blandt de børn, der ikke er foreningsaktive. Børnene peger i stedet på, at barriererne for deltagelse ofte ligger andre steder end i kapaciteten i faciliteterne, og det har givet anledning til, at kommunen nu anlægger et mere bredt perspektiv på, hvad der holder børn og unge ude af foreningslivet.

Endelig har dataene vist, at sociale relationer spiller en helt afgørende rolle – særligt for piger. For pigerne betyder det at have nogen at følges med næsten alt, når det kommer til at deltage i idræts- og fritidsaktiviteter. Det sociale aspekt vejer tungere end økonomi og praktiske rammer og understreger, at relationer og tryghed er centrale nøgler, hvis flere piger skal fastholdes i eller aktiveres ind i et aktivt fritidsliv.

Læring og erfaringer

En af de vigtigste erfaringer fra arbejdet med Børnesundhedsprofilen er, at et fælles datagrundlag kan fungere som en stærk løftestang for samarbejde på tværs af forvaltninger. I en stor kommune som København, hvor siloer nemt kan opstå, har undersøgelsen været med til at skabe et fælles vidensgrundlag og et fælles sprog, som gør det lettere at forstå hinandens faglige perspektiver og prioriteter.

”Vi har fået et fælles vidensgrundlag, et fælles sprog, og en stærkere forståelse af hinandens faglige områder – kort sagt et styrket samarbejde,” fortæller Mikkel Selmar.

Samtidig viser erfaringerne også, at store, tværgående satsninger på at indsamle data kræver mange ressourcer. Det tager tid og kræver vedholdenhed at koordinere mellem flere forskellige forvaltninger, skabe fælles beslutningsprocesser og sikre politisk handling. Derfor er langsigtet opbakning og klare roller helt afgørende.

Sascha Clausen påpeger, at en anden central læring er, at data ikke kun skal indsamles, men også gøres anvendelige. Selvom datasættet er omfattende og værdifuldt, kan der opstå flaskehalse, når nogen ønsker analyser og særudtræk. Han råder derfor til, at man fra starten ikke kun tænker på indsamling af data, men også hvilke formater data bliver lagret i, og om de kan gøres tilgængelige for alle, uden at der er behov for at få hjælp fra en analytiker.

Fremtidsperspektiv

Børnesundhedsprofilen er i dag velforankret og finansieret ud i fremtiden. Den politiske opbakning gør det muligt at sætte langsigtede mål, som kan følges og dokumenteres i kommende målinger.

Mikkel Selmar og Sascha Clausen peger på, at data og indsatser gensidigt forudsætter hinanden i det kommunale arbejde. Data gør det muligt at stille de rigtige spørgsmål til, om en indsats virker, og om ressourcerne anvendes dér, hvor de skaber mest værdi. Omvendt mister data deres betydning, hvis de ikke kobles til konkrete handlinger og beslutninger.

Der ligger derfor en balance i arbejdet: Indsatser uden systematisk opfølgning risikerer at blive blinde, mens målinger uden et klart formål risikerer at blive tomme. Det er i samspillet mellem handling og refleksion, at læring og udvikling opstår.

Heldigvis oplever de begge, at der fortsat er stor nysgerrighed på tværs af forvaltningerne i forhold til, hvordan dataene kan bruges endnu mere aktivt i forskellige faglige sammenhænge.