Udgivet 17. juni 2026
Fra projekter til retning: Odense Kommune bruger data til at prioritere forskning
Odense Kommune arbejder strategisk med at vælge de forskningsprojekter, der skaber værdi i praksis. Data bruges til at udpege, hvor der mangler viden, og til at fravælge projekter, der ikke understøtter kommunens behov.
I Odense er kommunen i gang med et markant skifte i forhold til forskning på sundheds- og forebyggelsesområdet. I stedet for primært at deltage i andres forskningsprojekter har kommunen sat sig for at blive en mere aktiv og strategisk forskningsaktør med klare prioriteringer og et stærkt fokus på, hvordan forskning omsættes til konkret værdi for borgerne.
Baggrunden er både ambitiøse sundhedspolitiske mål og en erkendelse af, at kommunens tid, data og ressourcer er eftertragtede blandt forsknings- og vidensinstitutioner. Mange vil gerne samarbejde med kommunen, men uden en klar retning risikerer forskningen at blive fragmenteret og løsrevet fra praksis. Samtidig har Odense Kommune erfaret, at man kan deltage i mange forskningsprojekter og alligevel stå med væsentlige videns- og datahuller i forhold til egne udfordringer.
Derfor arbejder kommunen nu målrettet med at udvikle en forskningsstrategi for sundheds-, omsorgs- og forebyggelsesområdet. Ambitionen er at sikre, at forskning i højere grad understøtter kommunens kerneopgaver og bidrager til målet om flere sunde leveår og mindre ulighed i sundhed.
Baggrund og udfordring
I maj 2025 vedtog Odense Kommune politikken 'Flere sunde leveår'. Målet er, at borgerne i Odense Kommune i 2035 skal have flere sunde leveår end landsgennemsnittet, og at det allerede i 2029 skal være muligt at måle markante forbedringer i blandt andet mental trivsel, fysisk aktivitet, alkoholforbrug, rygning og brug af nikotinprodukter.
For at omsætte politikken til handling blev der nedsat to ekspertudvalg. Det første ekspertudvalg havde til opgave at pege på, hvilke indsatser Odense Kommune bør prioritere for at styrke sundheden og forebygge sygdom med afsæt i eksisterende viden. Disse anbefalinger blev opdelt i to spor.
Det ene spor omfatter indsatser med veldokumenteret effekt, hvor kommunen bør handle nu, herunder at arbejde for en tobaks- og nikotinfri kommune, at skabe en sundere alkoholkultur gennem en skærpet alkoholpolitik og alderskontrol og at arbejde for et mere aktivt arbejdsliv, hvor kommunen går forrest med målrettede indsatser for udsatte faggrupper.
Det andet spor retter sig mod kendte udfordringer, men hvor løsningerne kræver yderligere læring og udvikling. Det handler for eksempel om at udvikle byer, der indbyder til bevægelse, sundhedsindsatser i lokalsamfund og trivsel blandt børn, unge og ældre.
Det andet ekspertudvalg havde til opgave at give anbefalinger til, hvordan Odense Kommune kan blive en foregangskommune i arbejdet med at skabe og anvende ny viden på sundheds-, omsorgs- og forebyggelsesområdet. På baggrund af disse anbefalinger arbejder forvaltningen i dag med at udvikle en egentlig forskningsstrategi for sundheds-, omsorgs- og forebyggelsesområdet, hvor forskning tænkes ind som en integreret del af kommunens udviklingsarbejde.
Mål og ambitioner
Odense Kommune har ingen formel pligt til at forske, men de har et ansvar for at anvende ressourcerne så effektivt som muligt. Her kan forskning være et redskab til at kvalificere beslutninger, prioritere indsatser og følge op på, om kommunens tiltag har den ønskede effekt.
Kommunens forskningsstrategi skal skabe en mere systematisk og målrettet tilgang til at deltage i forskningsprojekter. Målet er at sikre, at kommunen indgår i projekter, der adresserer konkrete behov for viden, er relevante for praksis og er realistiske at implementere.
En del af strategien er at skabe overblik over eksisterende viden og identificere, hvor der mangler viden, som led i at understøtte en mere bevidst prioritering af tid og ressourcer. På den måde kan strategien fungere som et fælles pejlemærke for ledelse og forvaltninger og styrke koblingen mellem forskning, drift og politiske beslutninger.
Tilgang og indsats
Som led i arbejdet med forskningsstrategien er der afsat midler til både udvikling og implementering. Opgaven er forankret i Team Strategi og Tværgående Samarbejder, som er placeret i staben i Sundheds-, Omsorgs- og Forebyggelsesforvaltningen. Teamet har ansvar for at drive forskningsindsatsen, herunder en portefølje af projekter samt partnerskaber med forskningsinstitutioner som SDU og UCL. I tilknytning til partnerskabsaftalerne indgår der desuden styregrupper med repræsentanter fra flere forvaltninger, nemlig Børn- og Ungeforvaltningen samt Beskæftigelses- og Socialforvaltningen.
”Der er et behov for, at vi får lidt mere styring på alle de forskellige forskningsprojekter, vi deltager i. Vi skal have mere hånd i hanke med, om vi deltager i de rigtige ting, om vi prioriterer de rigtige ting, hvilke ressourcer vi bruger på at indgå i forskningsprojekter, og om projekterne udfylder vores primære og aktuelle behov for viden,” fortæller Cecilia Maria Pedersen, der er konsulent i teamet.
For Odense Kommune er viden om effekter helt central, da forebyggelse ofte er en langsigtet investering, og effekterne kan være svære at dokumentere i en politisk virkelighed med korte tidshorisonter. Foto: Thomas Barwick/Getty Images
Resultater og effekter
Da forskningsstrategien fortsat er under udvikling, er det endnu for tidligt at pege på konkrete sundhedsmæssige effekter. De langsigtede resultater forventes først at kunne aflæses over tid. Ambitionen er imidlertid, at kommunen fremadrettet bliver mere målrettet i sin forskningsdeltagelse og i samarbejdet med vidensinstitutioner.
Data som redskab
For Odense Kommune er viden om effekter helt central. Forebyggelse er ofte en langsigtet investering, og effekterne kan være svære at dokumentere i en politisk virkelighed med korte tidshorisonter.
”Vi skal tydeligt kunne påpege, hvilke effekter man kan forvente at opnå gennem forebyggelse. Vi skal især kunne vise over for politikerne og almenheden, hvad man får ud af at bruge midler på at forebygge, for det er jo ofte en investering med et meget langt sigte,” fortæller Cecilia Maria Pedersen.
Kommunen har god viden om effekter på områder som alkohol og rygning, men mangler viden om mere komplekse og langvarige indsatser som for eksempel støtte til sårbare familier. Det understreger behovet for forskning, der både tager højde for lokale forhold og arbejder med lange tidshorisonter.
Cecilia Maria Pedersen bemærker, at kommunen tidligere har haft en tendens til at sige ja til de mindst forpligtende projekter, for så skal kommunen måske “bare lige” anonymisere og levere nogle data. Det koster ikke så mange arbejdstimer, men disse projekter giver ofte også mindst værdi på den lange bane.
Læring og erfaringer
Arbejdet med forskningsstrategien bygger på en række erfaringer, som går forud for selve strategien – herunder at de forvaltninger, der investerer i forebyggelse, sjældent er dem, der høster gevinsterne.
“De penge, der investeres i folkesundhedsfremme, giver ofte et afkast lang tid efter i en anden del af den offentlige sektor,” siger Cecilia Maria Pedersen.
En anden læring handler om motivationen bag forskningsprojekter. Mange opstår ud af lyst, begejstring og engagement, men det kan betyde, at de kritiske og måske lidt ubehagelige spørgsmål stilles for sent.
“Et projekt, der virkelig lyder som en god idé, kan nogle gange slippe for yderligere kvalificering, og så bliver der indgået et samarbejde uden videre tanke på, om det vitterligt er nødvendigt,” fortæller Cecilia Maria Pedersen.
Hun påpeger, at mange projekter giver mening isoleret set, men måske alligevel ikke er den rigtige investering, fordi de retter sig mod meget små målgrupper og kræver relativt mange ressourcer. Pointen er ikke, at disse borgeres behov er uvigtige, men at kommunen hele tiden må prioritere strategisk for at opnå størst mulig samlet effekt.
Samtidig peger hun på en skævhed, hvor der ofte er stærk dokumentation for små, afgrænsede indsatser, mens der mangler viden om de brede, borgerrettede forebyggelsesindsatser. Her er der brug for mere langsigtet følgeforskning, som kan dokumentere effekterne af større investeringer over tid.
En væsentlig refleksion handler også om forholdet mellem viden og handling. Mange projekter har som primært formål at generere ny viden, men alt for ofte stopper samarbejdet dér.
“Det har ikke nogen værdi for os at vide mere om noget, hvis ikke vi får det ud at leve i praksis,” konstaterer Cecilia Maria Pedersen.
Derfor ønsker kommunen bedre overblik over, hvad man allerede ved, så forskningssamarbejder ikke kun skaber ny viden, men bliver integreret i praksis, så den bliver en del af konkrete afprøvninger og implementeringer i den kommunale hverdag.
Cecilia Maria Pedersen peger også på, at der er behov for bedre videndeling på tværs af kommuner.
“Det kunne være gavnligt, hvis vi havde en eller anden form for kvalitetsudviklingshjemmeside eller en fælles database. Vidensdeling inden for vores felt er vigtig, men ofte er det lidt tilfældigt, om man lige hører om nogle andre kommuner er lykkedes med noget,” fortæller hun.
Fremtidsperspektiv
På baggrund af erfaringerne bevæger Odense Kommune sig mod en mere strategisk og top-down tilgang til forskningssamarbejder, hvor henvendelser om forskningsprojekter screenes systematisk, kommunens egne behov for viden kommer i centrum, og der bliver holdt skarpt øje med porteføljen af projekter.
Samlet set markerer casen et skifte fra mange spredte forskningsprojekter til færre, mere målrettede samarbejder, hvor forskning bruges som et aktivt redskab til kvalitetsudvikling, implementering og reel forandring dér, hvor behovet er størst.