Fra pegefingre til perspektiver: I Halsnæs sætter unge selv retningen for sundhed

Med data fra Ungeprofilen og dialog med elever har Halsnæs Kommune skiftet kurs: Sundhedsindsatser formes nu af de unges egne perspektiver. Tre nye fokusområder viser, hvordan data kan åbne for en helt anden samtale om trivsel og fællesskaber.

Hvad sker der, når en kommune stopper med at tale til de unge om sundhed og i stedet begynder at lytte til dem? I Halsnæs har kommunen valgt at vende tilgangen til sundhedsarbejdet blandt unge på hovedet. Med afsæt i data fra Ungeprofilundersøgelsen og en direkte dialog med elever på Frederiksværk Gymnasium og HF har de unge selv været med til at udpege de tre fokusområder, som kommunens sundhedsindsatser skal styres efter. Resultatet er et skift fra klassiske kampagner og løftede pegefingre til dialog, forståelse og inddragelse af de unges egne perspektiver.

Baggrund og udfordring

Halsnæs Kommune er udfordret på sundhedsområdet. Kommunen adskiller sig socioøkonomisk fra mange andre sjællandske kommuner, og det afspejler sig blandt andet i borgernes sundhedstilstand – herunder også de unges.

Gennem en årrække har kommunen indsamlet viden om unges trivsel og sundhed via Ungeprofilundersøgelsen, som drives af den almennyttige forening BørnUngeLiv. Spørgeskemaundersøgelsen gennemføres blandt andet på gymnasiet og på alle kommunens folkeskoler (7.-9. årgang), og data kan efterfølgende anvendes på klasse-, skole- og kommuneniveau til at prioritere indsatser på tværs af forvaltninger.

Indtil videre har undersøgelsen været gennemført årligt i Halsnæs Kommune, men fra skoleåret 2026/2027 vil undersøgelsen kun blive gennemført hvert andet år. Det skyldes et ønske om at bruge flere ressourcer på at omsætte indsigterne til handling, og bruge mere tid på dialog og opfølgning med eleverne i perioden mellem indsamlingerne.

Mål og ambitioner

Netop dialog og udvikling er omdrejningspunktet i det arbejde, kommunen har sat i gang sammen med Frederiksværk Gymnasium og HF med udgangspunkt i den seneste Ungeprofilundersøgelse. Kommunen er interesseret i, hvordan sundhedsindsatserne faktisk opleves af de unge, da kommunen har en oplevelse af, at traditionelle tiltag som oplysningskampagner, formynderiske budskaber og stop-kurser nok ikke har den ønskede effekt. 

Derfor vil kommunen udvikle supplerende indsatser, der tager udgangspunkt i de unges egne perspektiver på sundhed og trivsel og på den måde give de unge mulighed for at leve et sundt liv.

Tilgang og indsats

Det er en ny måde at gå til sundhedsarbejdet på for de ansatte i Halsnæs.

”Der var lidt en stemning af, at nu skal det ikke bare handle om rygning og alkohol og manglende motion igen, for det er det, vi plejer at kigge på. Hvad nu hvis vi i stedet lægger vægt på det positive – det, der er vigtigt, og det, der giver mening for de unge?” fortæller Tina Madsen, sundheds- og udviklingskonsulent i Halsnæs Kommune.

Med data fra Ungeprofilundersøgelsen i hånden gik kommunen i dialog med elever på HF og STX om deres egen sundhed – både i forhold til hvordan de selv forstår den, og hvordan kommunen traditionelt har arbejdet med den. Data blev blandt andet præsenteret som en Kahoot-quiz til en morgensamling, og det fungerede som afsæt for efterfølgende debat og refleksion i klasserne.

I den forbindelse arbejdede kommunen tæt sammen med elevrådet, som drøftede resultaterne fra undersøgelsen med deres kammerater og vendte tilbage med de unges egne kommentarer og perspektiver på, hvad de selv oplevede som mest relevant for deres sundhed. Med inddragelse af de unges input fandt kommunen frem til tre fokusområder:

• Sunde og trygge fællesskaber
• Risikovillighed og manglende konsekvensforståelse
• Digital adfærd og skærmbrug

Fokusområderne adskiller sig markant fra de klassiske KRAMS-faktorer og danner nu udgangspunkt for kommunens videre arbejde med at tilpasse eksisterende indsatser og overveje nye tiltag. Selvom arbejdet stadig er i sin indledende fase, har processen allerede givet kommunens administration en anden forståelse af de unges hverdagsliv og prioriteringer.

”De unge i dag har måske ikke helt den samme tilgang til fællesskaber, som vi voksne har. For dem kan det at opsøge et fællesskab uden at have nogen at følges med føles mere grænseoverskridende, end det har gjort for os andre. Det er jo ikke, fordi de unge ikke vil fællesskaberne, men de lægger måske bare vægt på andre elementer, end vi voksne gør,” fortæller Tina Madsen.

For at sikre en mere struktureret tilgang til opfølgning på ungeprofilundersøgelsen på kommunens folkeskoler holdes der i år som noget nyt indledende møder med skoleledere og udskolingsledere, hvor kommunens konsulenter gennemgår skolens egne elevers Ungeprofildata, og mødedeltagerne sammen vælger relevante fokusområder ud til videre drøftelse med udskolingslærere, skolebestyrelse m.v. Indholdet tilpasses dermed den enkelte skole og de enkelte årgange, så både præsentationen og dialogen tager udgangspunkt i den relevante gruppe af elever.

Efterfølgende er planen at sammensætte et tværfagligt team fra kommunen, som besøger alle skolerne, hvor de deler resultaterne og sparrer om mulige tiltag. Formålet er at skabe en fælles retning med afsæt i data, styrke vidensdelingen og øge kvaliteten i den lokale opfølgning på Ungeprofilens resultater.

Resultater og effekter

Fokusområderne er fortsat nye, og kommunen kan derfor ikke pege på konkrete målbare ændringer i de unges sundhed, men må afvente, om den nye tilgang kan aflæse i den næste runde af Ungeprofilundersøgelsen om to år.

Arbejdet blev skudt i gang i starten af 2026 med et stort sundhedsevent for 2. årgang på Frederiksværk Gymnasium og HF. Her bevægede de unge sig rundt mellem boder og minioplæg om blandt andet søvn, misbrug og afhængighed, risikoadfærd i relation til alkohol, nikotin og energidrikke, digital adfærd og personlige grænser, spiseforstyrrelser, mental trivsel samt sunde og trygge fællesskaber.

Der var fokus på hands-on-aktiviteter, som gav eleverne konkrete oplevelser og aha-indsigter; blandt andet promillebriller, målinger af syreindhold i energidrikke, små spil om mental sundhed og en konkurrence, der motiverede dem til at besøge alle stationer. 

En lokal forening, der arbejder med fællesskab gennem styrketræning, deltog også med en udfordring i armlægning, hvilket vakte stor begejstring og samtidig gav kommunen en anledning til at fortælle om deres ordning med fritidspas. 

Samtidig var der også sat forskellige, gennemsigtige plexiglasrør op, hvor de unge kunne svare på spørgsmål ved at smide farvede bolde op i rørene.

”På den måde blev nogle temaer pludselig meget visuelle, og vi kunne se, hvordan de unge mænd og kvinder svarede meget forskelligt på de samme spørgsmål – for eksempel om, hvad de fortryder mest dagen efter, at de måske har drukket for meget. Det gav anledning til nogle vildt gode snakke om grænser, konsekvensforståelse og ansvar,” fortæller Tina Madsen.

Formålet med sundhedseventet var at styrke elevernes viden om mental, fysisk og social sundhed, øge bevidstheden om deres egne valg og skabe kendskab til kommunens sundhedstilbud, samtidig med at mødet med kommunens medarbejdere skulle være mere uformelt og hyggeligt. Det var så at sige en form for kick-off-arrangement. Det forventes, at 9. årgang i folkeskolerne inviteres med til arrangementet næste år.

Data som redskab

Ungeprofilundersøgelsen er det centrale sundhedsdatagrundlag i Halsnæs Kommunes arbejde med unges sundhed og trivsel. Undersøgelsen giver adgang til en bred vifte af rapporter og analyser, som kan anvendes på tværs af fagområder.

Kommunen udvælger selv de spørgsmål og temaer, der indgår i undersøgelsen, og kan dermed målrette dataindsamlingen til lokale behov. Data anvendes både strategisk til at prioritere indsatser og mere operationelt i dialogen med skoler, SSP, fritidsområdet og civilsamfundsaktører.

Samtidig bruges data aktivt som afsæt for dialog med aktører uden for de formelle systemer – det kan for eksempel være lokale festivaler, værksteder, idrætsfællesskaber og organisationer, der arbejder med unge i andre sammenhænge end uddannelsessystemet. På den måde fungerer data som et fælles sprog, der gør det lettere at samarbejde om de unge, kommunen ikke nødvendigvis møder i hverdagen, og det signalerer et fælles ansvar.

Læring og erfaringer

En central erfaring i Halsnæs er, at dialogen ændrer karakter, når kommunen tager udgangspunkt i de unges egne perspektiver. Sundhedsarbejdet opleves som mere relevant både for de unge og for medarbejderne.

Ifølge Tina Madsen kan det være både motiverende og meningsfuldt at arbejde med det, der fremmer sundhed, frem for at fokusere på det, der skaber usundhed. Når de unge selv er med til at definere, hvad der er vigtigt, oplever kommunen, at de unge i højere grad engagerer sig og ønsker at blive taget alvorligt.

Fremtidsperspektiv

Halsnæs Kommune ser potentiale i at overføre denne tilgang til andre målgrupper. Grundtanken om at tage afsæt i målgruppens egne perspektiver og bruge data som grundlag for dialog frem for formaninger er bredt anvendelig.

”Det med, at sundhedsindsatserne tager udgangspunkt i en målgruppes egne udsagn om, hvad der er vigtigt for dem, kunne godt tages med ud til andre målgrupper. Hvis noget giver mening for den enkelte og passer ind i deres livsverden, er der også større sandsynlighed for at lykkes med en given indsats,” fortæller Tina Madsen.