Udgivet 22. april 2026
Fra målinger til medskabelse: Vordingborg kobler data og lokalsamfund
Vordingborg Kommune bruger omfattende data om børns trivsel, bevægelse og sundhed som afsæt for at engagere lokalsamfund. Når data bliver gjort lokale og konkrete, motiverer de borgere og aktører til selv at udvikle løsninger, der får flere børn og unge i bevægelse.
Hvordan får man flere børn og unge til at bevæge sig og blive sundere, og hvordan styrker man deres trivsel? Vordingborg Kommune har valgt at gå med i et længerevarende forskningsprojekt.
Lokalsamfundene blev inviteret ind som aktive medskabere i projektet, og kommunen havde rollen som den samlende og koordinerende aktør, der bandt indsatserne sammen og understøttede samskabelsesprocesserne lokalt. Forskerne bidrog ikke alene med dataindsamling og -bearbejdning, men arbejdede også målrettet med kapacitetsopbygning i kommunen, så kommunen selv blev i stand til at løfte og videreføre samskabelsesdelen af projektet.
Baggrund og udfordring
Vordingborg Kommune står i en velkendt national udfordring: Mens mange børn trives rigtigt godt, er der samtidig alt for mange børn og unge, der kæmper med overvægt, inaktivitet og dalende trivsel. Det har Vordingborg besluttet sig at gøre noget ved.
Kommunen vidste, at problemet ikke kunne løses med flere kampagner eller en ekstra fodboldbane alene. Der var brug for en ny tilgang, hvor hele lokalsamfundet blev aktiveret. Inspireret af australske erfaringer med community-baserede sundhedsprojekter gik Vordingborg derfor ind i det store forskningsprojekt ’Lokalsamfund i bevægelse’. Projektet startede i 2023 og er styret af Steno Diabetes Center og Aarhus Universitet.
Projektet er et samarbejde mellem fem danske kommuner, Steno Diabetes Center Aarhus og Copenhagen samt Aarhus Universitet. De har et fælles mål om at finde de lokale løsninger, der faktisk kan skabe mere bevægelse og bedre trivsel. Novo Nordisk Fonden støtter projektet økonomisk, men nøglen ligger i mødet mellem forskernes viden og styring, kommunens rolle som bindeled og borgernes egne idéer og initiativer.
For Vordingborg betyder det, at kommunen indgår i et tæt samspil mellem forskning og praksis, hvor de både bidrager til og får adgang til solide forskningsmæssige data. Samarbejdet understøtter en mere evidensbaseret kommunal praksis og giver løbende mulighed for faglig sparring og kompetenceopbygning. Samtidig kan kommunen trække på et netværk af andre kommuner i samme situation og sætte eget lokalsamfund i spil på nye måder, hvor borgernes engagement bliver en central drivkraft i de forandringer, der skabes.
Mål og ambitioner
Målet er at skabe gladere, sundere og mere aktive børn og unge, men det handler ikke kun om at få flere til at løbe på fodboldbanen eller melde sig ind i en klub. Det handler om at skabe fællesskaber, hvor bevægelse bliver en naturlig del af hverdagen, og hvor ingen børn står udenfor.
Derfor er kommunens ambitionen todelt: At mobilisere civilsamfundet, så lokale ildsjæle kan skabe nye aktiviteter og strukturer, der motiverer børn til bevægelse og sundhed, og samtidig at skabe en kommunal model for samarbejde med lokalsamfund, der kan opskaleres fra ét lokalområde til hele Vordingborg.
Tilgang og indsats
Arbejdet med at ændre lokalsamfundet begyndte med en række workshops, hvor skoleledere sad side om side med håndboldtrænere, bibliotekarer, præster, erhvervsdrivende og engagerede forældre. Kommunens medarbejdere var uddannede i at facilitere disse workshops på en måde, som opbyggede engagement og lokalt ejerskab.
Ideen bag de enkelte workshops var enkel: Kommunen ville ikke komme med færdige løsninger. Lokalsamfundet skulle selv pege på udfordringerne og selv komme med løsningerne. Resultatet blev en mangfoldighed af idéer om alt fra ændrede busruter og nye cykelstier til samarbejder mellem SFO’er og foreninger og forskellige aktivitetstilbud.
De mange workshops var også en døråbner til kommunen. Mange borgere oplevede for første gang, at der faktisk var en direkte indgang til kommunen, og at deres idéer blev taget alvorligt.
Bag kulissen sikrede forskerne en stringent ramme, så implementeringen af metoden, Group Modeling Building, blev ensartet på tværs af lokalsamfundene i de deltagende kommuner. Formålet var nemlig at kunne sammenholde data fra de deltagende lokalsamfund med data fra et lokalsamfund, der ikke var en del af indsatsen, for at kunne afgøre, om indsatsen havde en reel effekt.
Samtidig fik projektet en uventet sidegevinst i form af et stærkere samarbejde mellem kommunens egne forvaltninger. Når Kultur og Fritid, Byg og Plan og Skole og Dagtilbud mødtes i samme lokale med borgerne opstod en ny form for helhed. Kommunen fremstod som én samlet aktør og ikke en række siloer.
Foto: Solstock/Getty Images
Resultater og effekter
Selvom indsatsen endnu er i sin tidlige fase, er de første effekter allerede synlige. Lokale ildsjæle har meldt sig, og der er skabt nye samarbejder, som gør en forskel for børn og unge i deres hverdag.
Borgerne fortæller, at de føler sig set og hørt, og kommunen kan mærke, at lokalsamfundet selv begynder at tage et endnu større ejerskab, hvor nye aktiviteter, nye fællesskaber og nye idéer spirer frem.
Data som redskab
Data er rygraden i projektet, og en af dets største styrker. Først blev der lavet omfattende analyser af lokalsamfundene for at finde ud af, hvilke lokalsamfund der skulle være en del af indsatsen, og hvilke der skulle fungere som kontrolenheder.
Derefter fulgte en række baselinemålinger blandt alle børn og unge i lokalområderne ved hjælp af spørgeskemaer om vaner og trivsel, fysiske tests som hop og løbetest og måling af højde og vægt. Der blev også afholdt workshops for borgerne ude i lokalsamfundene, og i udvalgte klasser blev elevernes aktiviteter og bevægelse målt med sensorer over flere dage. Disse data gav et unikt indblik i børns hverdagsliv og skal gentages i 2026 for at måle, om der er sket en udvikling i børn og unges aktive fritidsliv.
Det viste sig, at de mange data ikke kun var et redskab til analyser og målinger – de blev også en vigtig motivationsfaktor. Da kommunen første gang skulle præsentere tal om børnenes overvægt, lave trivsel, ensomhed og inaktivitet, var medarbejderne nervøse for, om borgerne ville opleve det som belærende eller negativt, og om det ville skabe afstand frem for engagement.
Men bekymringerne var overflødige. Som Katrine Lohmann Simonsen, udviklingskonsulent og programkoordinator, fortæller:
”Det, at vi har kunnet præsentere nogle meget lokale, relevante og nærværende data for borgerne, gav dem en motivation for at gå ind i projektet og til at stå sammen og gøre noget for deres børn.”
Ved at koble de nøgne tal til børnenes konkrete hverdag i det enkelte lokalområde, blev data et spejl, der gjorde udfordringerne håndgribelige, og som samtidig pegede på, at forandring faktisk var mulig. Det gav lokalsamfundene energi og ejerskab til selv at tage handling, hvilket har været helt afgørende for projektets succes.
Læring og erfaringer
En af de vigtigste erfaringer for kommunen handler om tid. Forvaltningen arbejder ofte med korte deadlines, budgetår og valgperioder, men systemiske ændringer i sundhed og trivsel tager år. Ved at samarbejde med forskere har kommunen koblet sig på en mere langsigtet forståelse for, at det kræver tid at lade ting udspille sig og være grundige.
En anden vigtig læring har handlet om at skabe balance mellem forskernes ønsker om stringens og kommunernes behov for fleksibilitet. Forskerne ønskede, at der overordnet blev givet den sammen intervention alle steder, så resultaterne kunne blive så valide som muligt, men selvfølgeligt med lokal tilpasning til hver kommune og hvert lokalområde.
Derfor har opgaven været at finde balancen mellem forskningsmæssig stringens og lokale forskelle. Det krævede gensidig forståelse og respekt for hinandens arbejdsområder, og her oplevede Vordingborg en stor grad af fleksibilitet fra forskningspartnerne. Erfaringen er, at netop denne balance skaber det bedste udgangspunkt: Forskningen får den nødvendige kvalitet, mens kommunen bevarer handlekraften i mødet med borgerne.
Fremtidsperspektiv
Foreløbig er indsatsen sat i gang i ét lokalområde. Men Vordingborg er en stor kommune med mange lokalområder, og ambitionen er, at erfaringerne og indsatserne skal rulles ud til flere lokalområder. Kommunen har ikke regnet på det, men de er bevidste om, at en opskalering kræver ressourcer over tid. Som en del af projektet bliver der fra forskernes side lavet en økonomisk analyse, som skal være med til at kaste lys over de økonomiske aspekter.
For Vordingborg har projektet ikke bare handlet om børns bevægelse, men om at finde en ny måde at arbejde på – mere tværgående, mere vidensbaseret og tættere på borgerne. Resultaterne af målingerne kommer først i 2027 – og de systemiske forandringer tager formentligt endnu længere tid at få integreret i lokalsamfundene.
Men Vordingborg har vist, hvordan en kommune kan agere bindeled og mediator mellem forskningens stringens og civilsamfundets engagement og kreativitet og på den måde skabe en positiv forandring for børn og unge ude i lokalsamfundene.