Udgivet 1. juni 2026

Fra målinger til bedre forløb: Hørsholm Kommune bruger egne data til at løfte genoptræning

Hørsholm Kommune bruger en medarbejder, der er i gang med et ph.d.-forløb, som brobygger mellem drift og forskning. Det gør eksisterende sundhedsdata til et aktiv, der kan dokumentere effekt og løfte kvaliteten af indsatsen.

Da Hørsholm Kommune tilbød borgere i den kommunale genoptræning at spille motionsfloorball, var resultaterne markante: Deltagerne forbedrede både kondition og styrke på kort tid. Tilbuddet byggede på forskning fra Center for Holdspil og Sundhed og viste gennem konkrete data, hvordan en simpel intervention med træning kan give store forbedringer i sundheden.

Men Hørsholm vil mere end det. I kommunens Sundheds- og Rehabiliteringscenter arbejder Niklas Grundt Hansen som udviklingsterapeut. Sideløbende med dette er han i gang med et ph.d.-projekt, som skal udnytte det store potentiale, der findes i de mange sundhedsdata, kommunen allerede indsamler. Målet er at gøre data til et redskab, der ikke blot gavner den enkelte borger, men også kan løfte kvaliteten af kommunernes samlede sundhedsindsats.

Baggrund og udfordringer

Hørsholm Kommune indsamler enorme mængder data om sundhed. Borgerne bliver testet og målt, når de møder op til genoptræning hos kommunen, for at tilrettelægge den bedste mulige indsats for dem. Men ofte stopper værdien dér. Dataene bruges i praksis mest snævert til for eksempel at udarbejde en genoptræningsplan, men sjældent til at skabe bredere viden eller forskning, hvor resultaterne kan komme mange flere til gode.

Niklas Grundt Hansen forklarer, at der ikke er en kultur for at lave forskning i kommunerne, på trods af, at de genererer tonsvis af data. 

"Lige nu er alle dataindsamlinger bare en del af den daglige drift, og de bliver ikke brugt til så meget.”

Et særligt problem, som Hørsholm deler med mange andre kommuner, er, at sundhedsdata sjældent følger borgeren på tværs af systemerne. Når en borger for eksempel får genoptræning i kommunen og senere bliver indlagt på hospitalet, starter hospitalet typisk forfra med deres egne tests og målinger. De resultater bliver imidlertid ikke automatisk delt med kommunen, når borgeren igen vender tilbage til kommunens genoptræningstilbud.

Konsekvensen er dobbelt. For det første betyder det, at borgerne ofte skal igennem de samme test og undersøgelser flere gange. Det kræver ressourcer af dem og virker forvirrende, hvilket kan svække tilliden til systemet som helhed. 

For det andet ser de sundhedsprofessionelle i kommunen og regionen ikke det samme billede af borgeren. Selv små forskelle i den måde, en test bliver lavet på, kan give markant forskellige resultater. Dermed risikerer man, at den samme borger fremstår som to forskellige patienter afhængigt af, om det er kommunale eller regionale data, man ser på.

Det gør det svært at lave sammenhængende behandlingsforløb, og i værste fald kan det føre til fejlvurderinger og ineffektive indsatser. Udfordringen er altså ikke blot praktisk, men går til kernen af ambitionen om at skabe et helhedsorienteret sundhedsvæsen, hvor data bruges til at understøtte både den enkeltes forløb og de bredere sundhedsstrategier.

Indsatsen og brugen af data

Derfor har Hørsholm valgt en ny vej. Sideløbende med sit arbejde som udviklingsterapeut er Niklas Grundt Hansen ph.d.-studerende på Bispebjerg Hospital. Han fungerer som brobygger mellem forskning og det kommunale Sundheds- og Rehabiliteringscenter og arbejder på at aktivere kommunens mange data, så de kan bruges mere systematisk og på tværs af sektorer.

Hans fokus er især på ældre borgere med hoftefrakturer, tab af muskelmasse (sarkopeni) og osteoporose. Ved at samle og analysere data på tværs af Hørsholm og en række nabokommuner kan han dokumentere, hvordan forskellige træningsinterventioner faktisk virker. Fordelen ved den kommunale genoptræning er, at borgerne bliver målt og testet af fagprofessionelle gennem hele forløbet. Dataene er derfor valide og rummer et stort forskningsmæssigt potentiale.

Samtidig bringer han en unik erfaring ind i forskningen: Som erfaren medarbejder kender han systemet og borgerne til fulde og kan pege på, hvilke løsninger der er realistiske i den kommunale hverdag.

Læring og erfaringer

Hørsholm Kommune har fået positive erfaringer på flere forskellige niveauer. Først og fremmest har de konkrete sundhedsindsatser som motionsfloorball og andre træningsforløb vist, at data kan være et stærkt redskab til at dokumentere og legitimere, at en indsats faktisk virker. Det gør det lettere for kommunen at argumentere for, at et tilbud skal fastholdes eller udvides, fordi effekten kan vises sort på hvidt.

En anden erfaring er, at selve måden data indsamles på, har afgørende betydning for kvaliteten. Uden en standardiseret metode kan testresultaterne give et skævt billede af borgerne, og i nogle tilfælde har forskellige vejledninger til at gennemføre den samme test ført til markante forskelle i udfaldet. Det understreger, at struktur og systematik er afgørende, hvis data skal kunne bruges på tværs af forløb og sektorer.

Organisatorisk har det vist sig som en klar styrke at have en ph.d.-studerende i forvaltningen. Medarbejderen har et vindue ind i den nyeste forskning og fungerer som en brobygger mellem den kommunale drift og de videnskabelige miljøer. Dertil kommer, at medarbejderen kan oversætte kommunale behov og hverdagserfaringer til forskningsspørgsmål, der giver mening i praksis.

Endelig har indsatsen også haft en positiv effekt på kommunens sundhedsmedarbejdere: Det giver energi og mening at vide, at deres daglige målinger bidrager til noget større end blot dokumentation i en enkeltsag.

Fremtidsperspektiver

Hørsholm Kommunes ambition er at skabe en infrastruktur for sundhedsdata, der i højere grad understøtter både borgere, medarbejdere og systemet som helhed. Visionen er, at data skal kunne følge borgeren, uanset om de er på hospitalet eller er i gang med genoptræning hos kommunen.

Samtidig skal data kunne bruges på flere niveauer: Til individuel behandling og genoptræning, til strategisk styring af kommunale indsatser og til forskning, der kan løfte kvaliteten på tværs af landet.

Forvaltningen ser det som en styrke at have forskning tæt på praksis, og ph.d.-modellen kan være en inspiration for andre kommuner, der ønsker at skabe en tættere kobling mellem hverdagens dataindsamling og den viden, der former fremtidens sundhedsvæsen.