Udgivet 23. juni 2026

Evaluering og scenarier gør konsekvenser synlige: Tønder Kommune tester nye tilskudsmodeller

Efter en evaluering af den nuværende model for tilskud til foreninger, har Tønder Kommune udviklet et scenarieværktøj, der viser konsekvenserne af forslag til nye måder at fordele tilskuddet på. Data bruges til både at forstå effekter og teste løsninger, og det gør politiske valg mere konkrete og gennemsigtige.

Hvem skal kommunen støtte i foreningslivet, når der bliver færre børn og flere ældre? Det spørgsmål er blevet centralt i Tønder Kommune, hvor den klassiske tilskudsmodel nu bliver taget op til genovervejelse som følge af udviklingen i befolkningens sammensætning.

Kommunen har gennemført en grundig evaluering af den eksisterende tilskudsmodel og udviklet et scenarieværktøj, der hurtigt kan vise, hvad forskellige forslag og justeringer af tilskudsmodellen vil betyde for kommunen og de forskellige foreninger fra 2027 og frem.

Casen fortæller om en kommune, der flytter dialogen fra mavefornemmelser og gamle vaner til fakta, scenarier og gennemsigtighed.

Baggrund og udfordring

I Tønder Kommune er foreningslivet tæt vævet sammen med lokalsamfundene. Kommunen består af mange mindre byer og sogne, hvor idrætsforeninger, spejdergrupper og andre fællesskaber ofte er centrale samlingspunkter i hverdagen. Men udviklingen i befolkningens sammensætning sætter nye rammer for, hvordan foreningslivet kan fungere.

Kommunens indbyggere får færre børn, mens andelen af ældre vokser. Det udfordrer den traditionelle model for tilskud fra kommunen til foreninger, der historisk har været bygget op omkring børn og unge som den primære målgruppe. Samtidig ser kommunen, at flere voksne og ældre i dag ønsker at være aktive i foreningslivet både af sociale og sundhedsmæssige grunde.

Samtidig er der i kommunen et voksende fokus på folkesundhed og aktivt medborgerskab. Hvis flere voksne og ældre kan blive en del af foreningslivet, er der en tro på, at det både kan styrke fællesskaberne og bidrage til et længere og sundere liv for den enkelte borger. Det har rejst et grundlæggende spørgsmål: Passer den eksisterende tilskudsmodel stadig til den virkelighed, kommunen står i? 

Det blev startskuddet til en proces, hvor kommunen undersøgte, hvordan deres tilskudsmodel virker i praksis, og om den fortsat understøtter det foreningsliv og de lokalsamfund, kommunen gerne vil have i fremtiden. 

Som Ronni Rix, specialkonsulent i afdelingen for Sundhed, Kultur og Frivillighed, formulerer det:

“Vi er nødt til at forholde os til den befolkning, vi har i dag – ikke den, vi havde for 10 eller 20 år siden. Vi kan ikke bare blive ved med at fordele tilskud efter en virkelighed, der ikke længere eksisterer, så derfor tager vores politikere nu en principiel snak om, hvordan det skal være fremadrettet. Fordi vores befolkningssammensætning ændrer sig så markant, er det nødvendigt, hvis vi også vil understøtte foreningslivet og folkesundheden fremover.”

Mål og ambitioner

Det centrale mål er at skabe en mere fremtidssikret og gennemsigtig model for fordeling af midler til foreningslivet fra 2027. Kommunen ønsker et system, hvor tilskuddene i højere grad tager højde for både udviklingen i befolkningens sammensætning, forskelle mellem lokalområder samt at uddannelsen af de frivillige understøttes mere.

Samtidig er ambitionen at sikre, at alle borgere fortsat har gode muligheder for at deltage i foreningslivet. Børn og unge skal fortsat have stærke vilkår, men kommunen ønsker også at undersøge, om tilskudsmodellen i højere grad kan understøtte, at voksne og ældre deltager i foreningslivet, og på den måde styrke både foreningernes robusthed, men også de voksne og ældre borgeres trivsel, fysiske aktivitet og stærke fællesskaber.

Et tredje hensyn er de små lokalsamfund. Her kan udsving i medlemstal hurtigt få store konsekvenser for, om aktiviteter kan opretholdes. Derfor ønsker kommunen også at sikre, at en ny tilskudsmodel tager højde for de forskellige vilkår, som foreningerne arbejder under i kommunens større og mindre byer.

Tilgang og indsats

I 2025 gik kommunen derfor i gang med en omfattende evaluering af, hvordan den eksisterende tilskudsmodel virker. I stedet for blot at lave simple opgørelser over udviklingen i medlemstal, valgte kommunen at gå skridtet dybere og gennemføre en evaluering af, hvordan eller hvorfor tilskuddene virkede eller ikke virkede i praksis (en virkningsevaluering). 

Evalueringen tog udgangspunkt i de hypoteser, der blev formuleret, allerede da tilskudsmodellen blev indført i 2020. Dengang opstillede kommunen en række forventninger til, hvordan forskellige typer af tilskud skulle påvirke foreningernes aktiviteter og medlemsudvikling. For eksempel arbejdede man med antagelser som: ”Hvis der gives tilskud til familie- og voksenhold, vil det skabe flere aktiviteter for voksne”, og ”Hvis børn og unge prioriteres højest i tilskudssystemet, vil det bidrage til at fastholde et stærkt børne- og ungdomsforeningsliv.”

Ved at vende tilbage til disse antagelser var det muligt at efterprøve, om de dengang fremsatte hypoteser og tilhørende tilskudsmuligheder faktisk også havde virket i praksis.

I evalueringen var det også vigtigt for Tønder Kommune at inddrage perspektiver og oplevelser fra foreningerne. De blev derfor inviteret til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse, hvor de blev bedt om at tage stilling til en række udsagn om tilskuddenes betydning for deres virke, de administrative byrder og deres holdninger til, hvordan en fremtidig medlemstilskudsmodel burde være. For at sikre et mere nuanceret billede blev der desuden lavet en række supplerende interviews med udvalgte foreninger, blandt andet for at ramme bestemte foreningstyper eller lokalområder, der var underrepræsenteret i spørgeskemasvarene.

Alle disse indsigter gjorde det tydeligt, hvilke hensyn der var vigtige at holde sig for øje i arbejdet med at udvikle en ny medlemstilskudsmodel. 

Resultater og effekter

Evalueringen gav også Tønder Kommune et mere nuanceret billede af, hvilke mekanismer der var på spil ude i foreningerne, og hvordan tilskuddene indvirkede på praksis.

For eksempel viste evalueringen, at tilskud i nogle tilfælde havde betydning i forhold til, om foreningerne turde skabe nye aktiviteter, men også at det ikke nødvendigvis førte til en samlet vækst i antallet af medlemmer. Flere foreninger havde haft succes med at etablere familie- eller voksenhold, og nogle af disse fortsatte også i årene efter. Men overordnet set blev væksten på de nye hold ofte udlignet af frafald andre steder i foreningen.

Evalueringen viste også, at udviklingen i antallet af voksne medlemmer ikke i sig selv kunne forklares af tilskuddene. Antallet af voksne medlemmer steg generelt i perioden, men væksten skete ikke primært i de foreninger, der havde modtaget særlige tilskud til voksne eller familier. Udviklingen så derfor ud til i højere grad at følge bredere sociale og kulturelle tendenser end kommunale økonomiske incitamenter.

En anden central indsigt handlede om betydningen af frivillighed. Mange af foreningerne svarede i spørgeskemaundersøgelsen, at størrelsen på tilskuddene ikke havde en afgørende betydning for, hvilke aktiviteter de valgte at oprette. Mange aktiviteter opstod først og fremmest, fordi frivillige brændte for en bestemt målgruppe eller aktivitet, og det skete derfor uanset, om der var økonomiske incitamenter til stede.

Evalueringen pegede også på forskelle mellem kommunens lokalområder. I de mindre sogne kunne få medlemmer til eller fra være nok til, at et helt hold måtte lukke. Det betød, at en ensartet tilskudsmodel i praksis kunne have meget forskellige konsekvenser afhængigt af lokale vilkår. Særligt for de små foreninger og de små lokalsamfund med små årgange var tilskuddene vigtige for at kunne opretholde og afvikle aktiviteter.

Samtidig viste evalueringen, at foreningerne overordnet set har tre forskellige holdninger til, hvordan fremtidens tilskudssystem skal stykkes sammen: Én gruppe ønsker fortsat, at kommunen udelukkende skal prioritere børn og unge i tilskudssystemet, en anden gruppe ønsker en model, hvor voksne medlemmer også i nogen grad kan udløse tilskud, mens en tredje gruppe går ind for en helt ligelig støtte per medlem uanset alder.

Det betyder, at udviklingen af en ny tilskudsmodel ikke kun er et teknisk spørgsmål, men mest af alt et politisk valg om, hvordan kommunens tilskudsmidler skal fordeles fra 2027 og frem.

Læring og erfaring

Evalueringen af den eksisterende tilskudsmodel var lidt af en øjenåbner for Tønder. Kommunen havde forventet, at økonomiske incitamenter i form af tilskud ville have større betydning for adfærden og aktiviteterne ude i foreningerne, men foreningernes svar viste, at de i høj grad organiserede sig efter, hvilke lokale kræfter og idéer der var, og hvad de brændte for. Det er derfor en vigtig lære, at de kommunale tilskud ikke altid styrer adfærd og aktiviteter, men der er også logikker blandt de frivillige, hvor økonomiske incitamenter i sig selv ikke leder til en bestemt type adfærd.

Arbejdet viste også, hvor stærkt data kan fungere som et fælles sprog. Med scenarieværktøjet kan politikere og forvaltning teste idéer på stedet og se konsekvenserne med det samme. Det kan gøre drøftelserne mere konkrete og saglige, og uenighederne kommer mere til at dreje sig om konkrete politiske prioriteringer frem for ukonkrete mavefornemmelser. 

Endelig lærte kommunen, at det at stable en virkningsevaluering på benene, at indsamle et dueligt datagrundlag og at opbygge et scenarieværktøj er et stort arbejde, men det kan betale sig. Og når fundamentet først er bygget, bliver fremtidige evalueringer og justering af modeller både lettere og formodentligt langt mere omkostningseffektive.

Fremtidsperspektiv

Casen fra Tønder Kommune viser, at udviklingen af en ny tilskudsmodel ikke kun handler om tal og tilskudssatser. Når udviklingen i befolkningen, lokale vilkår og forskellige foreningsinteresser trækker i hver sin retning, bliver spørgsmålet i sidste ende politisk: Hvem skal prioriteres og hvorfor?

Ved at kombinere evaluering, dialog med foreningerne og et databaseret scenarieværktøj har kommunen skabt et mere oplyst grundlag for netop denne prioritering. Data har dermed ikke leveret ét rigtigt svar. Men de har gjort konsekvenserne af forskellige politiske valg tydelige og dermed gjort det lettere at træffe dem.