Udgivet 20. maj 2026

Et fælles billede af fritidslivet: Sådan bruger Sorø data til at prioritere

Hvert år samler Sorø Kommune data om idræt og fritid i ét samlet overblik, som bruges af både politikere, forvaltning og foreninger. Det gør det muligt at se, hvor behovene er størst – og handle på dem.

Sorø Kommunes årlige Idrætsanalyse samler central viden om borgernes idræts- og fritidsliv og omsætter eksisterende data til et klart, lokalt overblik. Analysen bruges på tværs af politikere, forvaltning og civilsamfund som et fælles grundlag for beslutninger, dialog og prioriteringer. 

Casen viser, hvordan en enkel og systematisk tilgang til data kan styrke samarbejdet på tværs af fagområder og gøre kommunen bedre rustet til de tværgående og forebyggende opgaver, som blandt andet den kommende folkesundhedslov lægger op til.

Baggrund for indsatsen

Der findes i dag store mængder data om idræt, bevægelse og fritidsliv, men for kommunerne kan det være vanskeligt at finde netop den viden, der er relevant lokalt og kan omsættes til praksis. Sorø Kommune har valgt at løse den udfordring ved hvert år at samle og systematisere de vigtigste nationale og kommunale data i én samlet idrætsanalyse. 

Analysen fungerer som en situationsrapport, der giver et klart billede af status og udvikling i det lokale idræts- og fritidsliv og dermed et direkte anvendeligt grundlag for kommunens arbejde.

Idrætsanalysen anvendes i tre centrale sammenhænge.

• For det første klæder den det politiske niveau på med et koncentreret vidensgrundlag.
• For det andet fungerer den som et værktøj til dialog på møder mellem kommunen og foreninger og aktører i civilsamfundet.
• For det tredje fungerer analysen som et praktisk arbejdsredskab internt i kommunen.

Den udgør et fælles vidensgrundlag, som forskellige fagområder kan bruge i koordineringen af deres indsatser, og så er den et udgangspunkt i de forklaringer og begrundelser, der følger med de beslutninger, der træffes på tværs af forvaltningen.

Det er Sebastian Bruun Søndergaard, idrætskonsulent og faglig koordinator på kultur- og fritidsområdet, der har ansvaret for at udvælge de pointer og indsigter, der hvert år indgår i idrætsanalysen, baseret på en faglig prioritering.

Mål og ambitioner

Formålet med idrætsanalysen er at skabe et stabilt, fælles fundament for den strategiske udvikling af idræts- og fritidsområdet i Sorø Kommune. Analysen skal ikke blot give en status, men også være et fagligt afsæt for at prioritere, målrette og kvalificere indsatser.

Målet er, at alle aktører, uanset om det er politikere, forvaltning eller civilsamfund, arbejder ud fra den samme viden om tendenser, behov og lokale forskelle, så de dermed får et fælles afsæt for at træffe beslutninger og udvikle området i en mere koordineret retning. 

For politikerne betyder det, at de kan basere deres prioriteringer på et samlet og gennemskueligt vidensgrundlag. For forvaltningen betyder det et tydeligere mandat til at arbejde strategisk og langsigtet, fordi arbejdet hele tiden kan knyttes tilbage til dokumenterede behov og udviklinger.

På den måde bliver idrætsanalysen et centralt styrings- og dialogredskab, der sikrer sammenhæng og retning i indsatserne på idræts- og fritidsområdet – både internt og på tværs af fagområder.

Tilgang og indsats

Sebastian Bruun Søndergaard samler data og resultater fra en række nationale og kommunale kilder, herunder Sundhedsprofilen, Centralt Forenings Register (CFR), Danmark i Bevægelse, Danskernes motions- og sportsvaner samt kommunens egne administrative data om foreninger og fritidstilbud.

Når det er muligt, opdeler han data med udgangspunkt i kommunens skoledistrikter. Det giver et mere nuanceret billede af de lokale forskelle og udviklinger inden for kommunegrænsen, da det netop er inden for disse, at kommunalpolitikerne har mulighed for at prioritere og handle.

Arbejdet kræver ikke avancerede statistiske kompetencer, men derimod evnen til at læse og forstå rapporter, forstå deres metodiske begrænsninger og formidle viden klart og præcist både skriftligt og mundtligt. Idrætsanalysen har været udgivet siden 2019 og følger en genkendelig struktur, som også gør det muligt at følge udviklingen over tid.

Analysen offentliggøres typisk i starten af sommeren, når der kommer nye tal fra CFR, og gerne inden de kommunale budgetforhandlinger går i gang. På den måde kan den fungere som et aktuelt og relevant vidensgrundlag i de politiske drøftelser.

Resultater og effekter

Idrætsanalysen bruges aktivt som afsæt for både nye initiativer og justeringer af eksisterende indsatser i Sorø Kommune. 

For eksempel gjorde idrætsanalysen politikerne opmærksomme på, at natur og grønne områder er en utroligt populær arena blandt borgerne, når de skal være fysisk aktive. På den baggrund har kommunen arbejdet målrettet med at gøre naturen mere tilgængelig og motionsvenlig, både gennem anlæg og ved at give støtte til udendørs gå- og løbehold, der samler borgere om fælles aktiviteter i det fri.

Analysen har også givet indsigt i forskelle i idrætsdeltagelse mellem kommunens forskellige skoledistrikter. Det har gjort det muligt at målrette indsatser som brobygning og kommunal støtte til foreninger dér, hvor behovet er størst.

Derudover har idrætsanalysen skærpet opmærksomheden på pigers frafald fra foreningsidrætten i teenageårene. På den baggrund har kommunen lavet forskellige tiltag i samarbejde med foreningerne for at fastholde pigerne i idrætslivet.

”Idrætsanalysen er kort sagt et arbejdsredskab for os i administrationen, for vi har brug for noget håndfast og konkret at bygge vores indsatser og vores arbejde op på,” siger Sebastian Bruun Søndergaard.

Læring og erfaringer

En af de vigtigste erfaringer fra arbejdet med idrætsanalysen er, at systematisk vidensarbejde kræver tid – især i opstartsfasen. At samle, sortere og formidle relevante data på en måde, der både er brugbar og overskuelig, har været den største udfordring. 

I dag, hvor der er udviklet en fast skabelon, er opgaven dog blevet langt mere håndterbar. Der skal dog være en grundlæggende forståelse af, at den tid, der bruges på vidensopbygning, ikke er et ekstra lag oven på driften, men en nødvendig forudsætning for at kunne lave en kvalificeret drift.

Som Sebastian Bruun Søndergaard formulerer det: ”Det vigtigste er at få forventningsafstemt med sin leder, at det er værd at bruge tid på, samt at få forklaret det politiske niveau, at det er vigtigt, at de også ved noget om den aktuelle situation i kommunens idræts- og fritidslandskab.”

Hen over året indsamler Sebastian Bruun Søndergaard løbende relevante rapporter og undersøgelser i en mappe, så materialet allerede ligger klar, når idrætsanalysen skal udarbejdes. Den konsistente opbygning betyder samtidig, at der er mindre behov for at skulle ’starte forfra’ hvert år. Efterhånden kan han bare taste de nye data ind i de skabeloner, han allerede har sat op, hvilket frigiver mere tid til fortolkning og formidling af udviklinger og tendenser.

Kontinuiteten er således afgørende. Jo mere ensartet analysen er fra år til år, desto større værdi får den både som styringsredskab og som grundlag for dialog. Den genkendelige struktur gør det lettere at følge udviklingen over tid, og kontinuiteten betyder, at analysen efterhånden har opnået status som et vigtigt, fast og tilbagevendende vidensindslag.

Fremtidsperspektiver

Sebastian Bruun Søndergaard ser et voksende potentiale i idrætsanalysen i takt med, at den kommende folkesundhedslov bliver mere og mere aktuel. Idrætsanalysen er nemlig med til at skabe forudsætninger for at løse sundhedsfremmende og forebyggende opgaver mere tværgående, hvilket blandt andet er det, lovgiverne lægger op til.

Med analysens klare fokus på trivsel, deltagelse og lokale forskelle bliver den et oplagt redskab, når kommunen skal målrette forebyggende indsatser og dokumentere fritidslivets betydning for folkesundheden. Samtidig ønsker Sebastian Bruun Søndergaard at bruge analysen endnu mere aktivt som afsæt for dialoger og udviklingsspor, så den ikke kun giver status, men også sætter retning for arbejdet på tværs af forvaltninger og i samarbejde med civilsamfundet.