Ny tilskudsmodel skal fremme mere aktivitet: Norddjurs Kommune omfordeler haltilskud

Norddjurs Kommune ændrer principper for støtten til selvejende haller med en ny model, der belønner aktivitet og skaber mere gennemsigtighed. En bredt forankret proces, tid og politisk vilje har båret den nye ordning igennem. 

Kort om projektet  

I Norddjurs Kommune er der i alt 11 store idrætshaller, hvoraf tre er kommunale og otte er selvejende. Siden 2023 har kommunen arbejdet med en ny tilskudsmodel målrettet de selvejende haller. Målet er at koble en større del af tilskuddet til faktisk aktivitet i hallerne og samtidig skabe større gennemsigtighed og ensartethed i fordelingen af midler. 

Tilskud til de selvejende idrætshaller omfatter tre typer:

1. Et bygningsbaseret tilskud
2. Et variabelt tilskud baseret på antal foreningstimer
3. Et variabelt tilskud baseret på antal skoletimer

Bygningstilskuddet tager udgangspunkt i en kortlægning af faciliteternes bygningsmasse. Formålet er at sikre en så ensartet tilskudsfordeling som muligt på tværs af faciliteterne i forhold til deres driftsomkostninger.

Aktivitetstilskuddet er variabelt og tildeles på baggrund af det faktiske antal foreningstimer i hallen. Jo mere aktivitet, jo højere tilskud og dermed et tydeligt incitament til at udnytte kapaciteten bedst muligt. 

“Der er ikke det samme pres på hallerne i dag, som der var for 10-15 år siden. Der er ledig kapacitet, og det vil vi gerne motivere hallerne til at få i brug,” siger Nina B. Zacher Sørensen, som er fritidskonsulent i Kultur og Fritid i Norddjurs Kommune. 

Modellen skal indfases over tre år, så hallerne får mulighed for at omstille sig. Når tilskudsmodellen træder i kraft i starten af 2026, skal 80 pct. af midlerne fordeles som bygningstilskud og 20 pct. som aktivitetstilskud.  

Når modellen er fuldt implementeret i 2028, vil fordelingen være 60/40, med 60 pct. til bygningsdelen og 40 pct. til aktiviteten, og dermed er der et markant større fokus på aktivitetsniveau.

Hvad var problemet? 

Ifølge Nina B. Zacher Sørensen var der behov for at omlægge tilskudsmodellen, da ordningen var svær at gennemskue for hallerne. 

“Hallerne havde svært ved at forstå, hvad tilskuddet kom på baggrund af, og som forvaltning havde vi svært ved at svare på, hvordan det hang sammen,” fortæller hun. 

Derfor havde kommunen behov for en ny og mere transparent model, hvor hallerne blev stillet mere lige og havde de samme forudsætninger. 

“Modellen skulle simpelthen være transparent. Vi skulle kunne svare på: Det her tilskud får I, fordi...,” fortæller Nina B. Zacher Sørensen. 

Ekstern samarbejdspartner og armslængdeprincip 

I 2014-2016 gennemførte kommunen en fritidsanalyse, hvor man også undersøgte muligheden for at ændre tilskudsmodellen. Det var dog en kompleks opgave at finde en fælles model, da hallerne havde meget forskellige forhold før kommunesammenlægningen.

Så da kommunen i 2023 besluttede at genoptage processen, var det med et klart ønske om at komme i mål med en mere gennemskuelig tilskudsmodel uden særaftaler, og en erkendelse af, at det krævede hjælp fra eksterne aktører. 

“Vi har et tæt samarbejde med hallerne om mange ting. Da budgetrammen var fast, var det forventningen, at en ny model ville betyde, at midlerne skulle omfordeles. Derfor var det vigtigt, at det ikke var forvaltningen selv, der skulle stå i front i den tidlige fase,” fortæller Nina B. Zacher Sørensen. 

For at sikre en god proces og armslængde blev Idrættens Udviklingscenter hyret som ekstern rådgiver i den indledende fase. De udarbejdede et forslag til procesforløbet, som efterfølgende blev politisk godkendt og lagde vægt på netop inddragelse og gennemsigtighed.

En proces med bred inddragelse 

Fra begyndelsen var det en klar prioritet, at arbejdet med den nye tilskudsmodel skulle være præget af åbenhed og inddragelse. Udvalget besluttede tidligt, at både brugere og faciliteter skulle have mulighed for at bidrage aktivt, så flere kunne se sig selv i den færdige model. 

En central del af processen var en bredt sammensat styregruppe med deltagelse af alle otte selvejende haller, repræsentanter fra idræts- og fritidsrådet, det politiske udvalg samt medarbejdere fra forvaltning og skoleområdet. Styregruppen mødtes fem gange undervejs og spillede en vigtig rolle i at kvalificere både principper og indhold i tilskudsmodellen. 

Derudover blev der holdt tre åbne workshops for foreninger, borgere og andre interessenter. Den første fandt sted i januar 2024, hvor processen blev præsenteret, og deltagerne fik mulighed for at komme med input til tilskudsmodellens overordnede retning.  

Ifølge Nina B. Zacher Sørensen har den brede inddragelse været afgørende for at skabe forståelse og indsigt i modellen, også blandt de haller der mister midler. 

“Det har været vigtigt at skabe rum for dialog og være tydelige i vores kommunikation. Nogle haller har været vant til samme tilskud i mange år, og det har naturligt skabt nogle spørgsmål og noget modstand,” fortæller Nina B. Zacher Sørensen. 

Udfordringer undervejs 

Fra begyndelsen mødte arbejdet med en ny tilskudsmodel kritik, særligt fra de haller der stod til at miste en del af deres tilskud. Flere haller har i årevis fået det samme beløb og stillede sig derfor kritiske over for idéen om en omfordeling af midler. 

En af de store udfordringer handlede dog om svømmehallerne. 

Oprindeligt var det tanken, at både haller og svømmehaller skulle omfattes af modellen. Kommunen har to selvejende svømmehaller, og ambitionen var, at de også skulle være en del af den samlede ramme.  

Undervejs stod det dog klart, at det var for komplekst at indarbejde svømmehallernes tilskud i samme model, og de blev derfor taget ud af ligningen. 

“Politisk er svømmehalstilskuddet udsat til en senere proces,” fortæller Nina B. Zacher Sørensen. 

Gode råd 

Ifølge Nina B. Zacher Sørensen har et vigtigt læringspunkt været at sætte nok tid af til processen og at inddrage de vigtigste aktører. 

Norddjurs Kommune fremhæver følgende centrale erfaringer: 

• Tid og timing er vigtigt. Processer tager tid, og det politiske mod skal være til stede, ellers kan kræfterne være spildt.
• Brug af en ekstern rådgiver giver faglige inputs til drøftelse og facilitering, der hjælper dialogen på vej, når der er tale om svære økonomiske beslutninger. 

• Bred inddragelse gør en forskel. Styregruppe og workshops har skabt engagement, viden og ejerskab. 

• Evaluering skaber ro. Når alle ved, at der bliver fulgt op og justeringer kan komme op, er det nemmere at acceptere forandring. 

Ifølge Nina B. Zacher Sørensen er der planlagt en evaluering i andet halvår af 2027, hvor tilskudsmodellen er halvvejs i implementeringen.  

“Det har givet alle større tryghed, at der er indbygget en evaluering. Der er lavet beregninger og simuleringer undervejs, men virkeligheden kan se anderledes ud og foreningerne kan ændre brugsmønstre. Derfor er det vigtigt, at vi følger op og justerer, hvis det bliver nødvendigt.”