Undersøgelser af danskernes idrætsvaner

Hurtigt overblik over undersøgelserne af danskernes idrætsvaner

Denne tabel opsummerer de centrale karakteristika for de undersøgelser, der findes om danskeres idrætsvaner – herunder hvilken del af befolkningen, de kan sige noget om, deres idrætsfaglige temaer, deres fokus på idrætsområdet og en vurdering af deres primære styrker.

Tabel 1: Overblik over undersøgelser af idrætsvaner

Viden om danskernes idrætsdeltagelse

Idrætsdeltagelsen historisk set

Idrættens Analyseinstitut har undersøgt danskernes idrætsvaner i 2007, 2011, 2016, 2020 og 2024 på en måde, som trækker tråde tilbage til Kulturvaneundersøgelsen, der startede i 1964.

Set i et langt historisk perspektiv har der været konstant vækst i andelen af danskere over 15 år, der opfatter sig selv som ’idrætsaktiv’. Tallet er steget fra 15 pct. idrætsaktive i 1964 til 64 pct. i 2007.

Figur 1: Historisk udvikling i andelen, der svarer ’ja’ til ’dyrker du normalt sport eller motion?’ (pct.)

Figuren viser idrætsdeltagelsen for voksne (15+ år) og børn (7-15 år).

Idrætsdeltagelsen blandt børn og unge i alderen 7-15 år er kun undersøgt i perioden 2007 til 2024, og her har andelen af idrætsaktive været nogenlunde konstant - fire ud af fem dyrker normalt idræt. Blandt småbørn i alderen 3-6 år dyrker 82 pct. idræt mindst én gang ugentligt, ifølge tal fra undersøgelsen i 2020.

For både børn og voksne har der været fremgang i idrætsdeltagelsen siden 2020, hvor idrætslivet var påvirket af coronakrisen, og i 2024 var den igen på niveau med 2007 og 2011, hvor idrætsdeltagelsen var på sit hidtil højeste.

Frem mod 2007 har der samtidig blandt voksne været en gradvis udligning i idrætsdeltagelsen på tværs af alder, så de ældre nu deltager i samme omfang som de yngre.

Forskellige måder at dyrke idræt på

Foreningslivet har historisk set været den dominerende ramme omkring danskernes idrætsaktiviteter. I 1998 var foreningsidrætten imidlertid blevet overhalet af den selvorganiserede idræt, som siden har været den klart mest udbredte måde at organisere idræt på. Denne form for idræt er f.eks., når man selv tager initiativ til at løbe en tur i skoven enten alene eller sammen med andre.

Figur 2: Historisk udvikling i organiseringsformer. Mindst én aktivitet i det pågældende regi inden for det seneste år (pct.)

Fra 2007 og frem har undersøgelserne også haft fokus på privat/kommerciel idræt, der f.eks. finder sted i private fitnesscentre. Her køber man sig adgang til privatejede faciliteter, modsat den selvorganiserede idræt, der foregår uden for kommercielle rammer.

Blandt voksne fik foreningsidrætten færre deltagere i 2020, mens den private/kommercielle idræt omvendt vandt terræn. Udviklingen blev imidlertid vendt frem mod 2024, og derfor var tendensen sandsynligvis en konsekvens af coronakrisen. I den seneste undersøgelse fra 2024 dyrkede 41 pct. af de voksne danskere foreningsidræt, og 24 pct. dyrkede privat/kommerciel idræt.

Blandt børn og unge i alderen 7-15 år har der været et mere vedholdende fald over tid i andelen, der dyrker idræt i en forening, selvom coronakrisen også havde en midlertidig indvirkning. Sammenlignet med 2007 dyrker otte procentpoint færre børn og unge foreningsidræt i 2024. Den private/kommercielle idræt dyrkes af 12 pct. i den seneste undersøgelse, og det ligger nogenlunde på niveau med 2007-2016, mens det er en del lavere end i 2020 (22 pct.).

De mest populære aktiviteter blandt voksne er gå- og vandreture, løb og diverse fitnessaktiviteter. Historisk er gå- og vandreture vokset markant i popularitet siden 2016, yoga/pilates/afspænding siden 2011, og styrketræning er vokset støt fra 2007-2024. Gymnastik har omvendt set lavere tilslutning i samme periode.

Blandt børn og unge er de foretrukne aktiviteter fodbold, svømning, løb og gang. Historisk set er styrketræning og gå- og vandreture vokset i popularitet frem mod 2024, mens aktiviteter som fodbold og svømning dyrkes af lidt færre nu end tidligere – gymnastik og badminton dyrkes af en del færre nu end tidligere.

Idrætsvaner i dag

Den seneste undersøgelse af danskernes motions- og sportsvaner fra 2024 viste, at 63 pct. af voksne over 15 år og 86 pct. af børn og unge er idrætsaktive, idet de har svaret ’ja’ til spørgsmålet, ’dyrker du normalt sport eller motion?’. Derudover har 41 pct. af alle voksne dyrket mindst én aktivitet i en idrætsforening inden for det seneste år, mens det gælder 82 pct. af alle børn og unge.

Der findes som nævnt andre undersøgelser af danskernes idrætsvaner, som kan nuancere tallene for, hvor mange der er aktive, både generelt og inden for de enkelte organiseringsformer.

Danmark i Bevægelse viser f.eks., at 71 pct. af danskerne over 15 år har dyrket en idrætsaktivitet regelmæssigt – mindst én gang ugentligt – på et hvilket som helst tidspunkt inden for det seneste år. I samme undersøgelse har 28 pct. dyrket en sports- eller motionsaktivitet i en forening mindst én gang ugentligt inden for det seneste år.

Det er således svært at pege på ét konkret tal for, hvor mange danskere der er idrætsaktive generelt, og hvor mange der er aktive inden for forskellige organiseringsformer. Svaret kan variere på tværs af undersøgelser og beror blandt andet på, hvilke aktiviteter deres tælles med som idræt, samt tidshorisonten og intensiteten af aktiviteten – er det f.eks. inden for et år, og er det mindst én gang om måneden eller om ugen.