Kommunernes arbejde med data i projekter om sundhedsfremme
I 2024 indgik regeringen en aftale med en række partier om en sundhedsreform, der skal føre til et forslag om en folkesundhedslov i 2026. Den skal forpligte kommuner til at arbejde systematisk på tværs af velfærdsområder for at styrke folkesundheden, og det kan de blandt andet gøre ved at bruge data fra både sundheds- og fritidsområdet.
Som en del af et større projekt for Sundhedsstyrelsen har Idrættens Analyseinstitut kortlagt, hvordan kommunerne i dag bruger fritids- og sundhedsdata i deres arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse gennem fritidslivet.
Baseret på den undersøgelse kan du på denne side få mere viden om:
- hvilke udvalg der bruger data om fritidslivet, og hvad de bliver brugt til
- hvilke typer af fritids- og sundhedsdata kommunerne trækker på
- eksempler på, hvordan og i hvilke sager kommunerne bruger data
Om kortlægningen
Konkret er kortlægningen gennemført i alle landets 98 kommuner ved at gennemgå referaterne fra relevante politiske fagudvalg – de såkaldte stående udvalg – i perioden 2021-2024 for at se, hvilke typer af data udvalgene trækker på.
De relevante udvalg omfatter:
- Udvalg, der dækker kultur- og fritidsområdet (90 kommuner)
- Udvalg, dækker sundhedsområdet (90 kommuner)
- Udvalg, der arbejder på tværs af fritids- og sundhedsområdet (7 kommuner)
Der er ikke et fritidsudvalg i Læsø Kommune, mens der ikke er et sundhedsudvalg i Ærø Kommune, hvorfor antallet ikke summerer til 98 kommuner.
Brug af data på tværs af udvalg
Flere sundhedsudvalg end fritidsudvalg behandler data om fritidslivet
Det er primært sundhedsudvalgene, der behandler sager om sundhedsfremme og forebyggelse gennem fritidslivet. Der blev registreret 515 sager i undersøgelsen, og 301 af dem (58 pct.) hørte ind under et sundhedsudvalg, mens 176 sager (34 pct.) lå under et fritidsudvalg. De resterende sager hørte under et af de udvalg, der kombinerer fritid og sundhed.
Udvalgene gør brug af data i forskellige typer af sager:
- Sager, hvor politikerne bliver orienteret om ny viden på området
- Sager, som handler om at udvikle politiske rammer, strategi, visioner eller planer
- Konkrete projekter og indsatser
- Sager, hvor politikerne samarbejder med andre udvalg, organisationer eller virksomheder
Figur 1: Antal sager inden for specifikke sagsområder
Som det fremgår af figur 1, behandler politikerne oftest data i sager, hvor de bliver orienteret om ny viden, og i sager om politiske rammer og strategi. Den mere konkrete anvendelse af data til projekter eller indsatser (19 pct.) og samarbejds- og netværksaktiviteter (12 pct.) fylder mindre. Dog viste undersøgelsen, at konkrete projekter fylder noget mere blandt sagerne i fritidsudvalgene og i de kombinerede udvalg end i sundhedsudvalgene.
Brug af data på tværs af type
Data om sundhed bliver brugt mere end data om fritid
I langt de fleste sager om sundhedsfremme og forebyggelse gennem fritidslivet trækker politikerne på data om sundhed frem for data om fritid. Hele 421 ud af de 515 sager (82 pct.) i kortlægningen anvender sundhedsdata, mens fritidsdata kun anvendes i 136 sager (26 pct.) Enkelte sager trækker på begge typer af data.
Det er især Sundhedsprofilen, som kommunerne anvender i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse gennem fritidslivet. Den bliver brugt på den ene eller anden vis i 280 af de 515 sager.
På en ret klar andenplads kommer Ungeprofilundersøgelsen, der ligesom Sundhedsprofilen er kategoriseret som sundhedsdata. Den tredjemest anvendte datakilde er undersøgelser i regi af Bevæg dig for livet, som er kategoriseret som fritidsdata.
Figur 2: Brug af specifikke datakilder opdelt på fritids- og sundhedsdata (antal sager)
Undersøgelsen viser også, at kommunalpolitikerne trækker på mange forskellige kilder. Flere kommuner laver deres egne undersøgelser af konkrete forhold inden for sundhed eller fritid, og udvalgene bruger også data fra undersøgelser lavet af forskellige eksterne aktører, som ligger ud over dem, Idan på forhånd havde udvalgt til undersøgelsen.
Når politikerne skal bruge data om sundhed og fritid til konkrete indsatser og projekter, er de mest populære kilder dem, som rummer data om lokale forhold. På fritidsområdet er det kilder som Bevæg dig for livet, kommunernes egne undersøgelser og data fra andre undersøgelser end dem, der var udvalgt til Idans undersøgelse. På sundhedsområdet er det kilder som Sundhedsprofilen og Ungeprofilen.
De kilder, der ofte bliver brugt i orienteringer om ny viden, er Bevæg dig for livet og Danmark i Bevægelse fra fritidsområdet og Sundhedsprofilen og Ungeprofilen på sundhedsområdet.
Se oversigten over undersøgelser med datasæt for enkelte kommuner
Eksempler på brug af data om fritidsområdet
Bevæg dig for livet som konkret indsats
Tønder Kommune har sat gang i et pilotprojekt om motion i arbejdstiden som en del af Bevæg dig for livet-initiativet. Projektet fokuserer på at skabe rammer for, at ansatte kan deltage i fysiske aktiviteter i arbejdstiden, hvilket skal øge deres fysiske aktivitet og trivsel. Data fra Bevæg dig for livet om bevægelsesvaner danner grundlag for initiativet og hjælper med at målrette indsatsen.
CFR-tal som politisk ramme
Københavns Kommune har lavet en ny idrætsplan med det formål at få flere københavnere til at være fysisk aktive og sikre stærke, inkluderende fællesskaber, der motiverer til deltagelse. Idrætsplanen har fokus på både de sundhedsmæssige og sociale effekter af idræt og trækker på data fra det Centrale Foreningsregister (CFR) om foreningsdeltagelse og på resultater fra Danmark i Bevægelse.
Egne kommunale undersøgelser
Holstebro Kommune har siden 2020 haft status som Team Danmark Elitekommune gennem en samarbejdsaftale med Team Danmark om at styrke talentudvikling, idrætsmiljøer og samarbejdet mellem skoler, klubber og eliteidrætten i kommunen. Ved udløbet i 2023 blev aftalen evalueret for at vurdere indsatsernes effekt og fremtidige potentiale. Evalueringen har været afgørende for den efterfølgende beslutning om at indgå en ny samarbejdsaftale.
Danmark i Bevægelse som vidensorientering
Solrød Kommune har anvendt resultaterne fra undersøgelsen Danmark i Bevægelse til at få et opdateret billede af borgernes bevægelsesvaner. Undersøgelsen giver et nuanceret indblik i, hvordan borgerne bevæger sig – både i hjemmet, på job og i fritiden – og viser, hvor Solrød adskiller sig fra både sammenlignelige kommuner og landsgennemsnittet. Indsigterne er blevet præsenteret for politikerne og bidrager til at kvalificere arbejdet med at fremme fysisk aktivitet i kommunen.
Eksempler på brug af sundhedsdata
Sundhedsprofilen som konkret indsats
Hillerød Kommune har fra 2019 til 2022 arbejdet med en handleplan for sundhed og forebyggelse for at forbedre sundheden for børn, unge og voksne inden for områder som alkohol, røgfrihed, bevægelse, overvægt og mental sundhed. Sundhedsprofilen 2021 viste, at overvægt og fysisk inaktivitet er områder, der skal have særlig opmærksomhed i fremtidige indsatser. Denne viden blev brugt til at evaluere de eksisterende tiltag og vurdere deres effekt på borgernes sundhed og fysiske aktivitet.
Andre undersøgelser/data som politiske rammer
Som en del af Sundhedsaftalen 2019-2023 deltog Struer Kommune i et fælles initiativ med Region Midtjylland, der fokuserede på at forbygge overvægt. Et væsentligt element i indsatsen var at fremme fysisk aktivitet og gode vaner som et alternativ til behandling. Formålet med projektet var at skabe en politisk retning, der understøtter en forebyggende indsats mod overvægt i kommunen og i regionen og trak blandt andet på data fra rapporten 'Overvægt og svær overvægt blandt danske børn og unge' udgivet af Statens Institut for Folkesundhed i 2020.