T&V

Halpersonalets rolle i mødet med brugere

De seneste 10-15 år har der været stigende interesse for at bruge økonomiske incitamenter og nye måder at lede idrætsanlæg til at få flere til at bruge anlæggene og skabe større diversitet i gruppen af brugere.

Halpersonalets rolle i større anlæg har traditionelt kredset om driftsopgaver som rengøring, klargøring af faciliteter og teknisk vedligehold, men ny forskning peger på, at personalet også kan spille en rolle i forhold til mødet med brugerne.

På denne side kan du få:

  • Indsigt i halpersonalets roller i større anlæg
  • Indsigt i tiltag, der kan understøtte halpersonalets rolle i relation til brugere
  • Eksempler på anlæg, hvor halpersonalet har fået nye opgaver

Undersøgelse af halpersonale

Videnstemaet er baseret på undersøgelsen ’Hvilken rolle kan personalet spille for udviklingen i de kommunale haller?’, som er udarbejdet af Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund ved Syddansk Universitet. 

Undersøgelsen bygger på casestudier af fire større kommunale idrætsanlæg, hvor der er lavet interviews med personale og ledelse på de fire anlæg samt den kommunalt ansatte med ansvar for det pågældende anlæg. Undersøgelsen er lavet i samarbejde med Fremfærd Bruger.

Rapporten er baseret på undersøgelse i fire større kommunale idrætsanlæg:

  • Park Vendia i Hjørring Kommune
  • Odense Idrætspark i Odense Kommune
  • Ringsted Sportscenter i Ringsted Kommune
  • Glostrup Idrætsanlæg i Glostrup Kommune

Projektets resultater er dog relevante for større anlæg med ansat personale, uanset om det er kommunalt eller selvejende.

Halpersonalets rolle

Undersøgelsen af halpersonalets rolle er blandt andet inspireret af forskningsprojektet Fremtidens idrætsfaciliteter, som undersøgte organisering, styring og ledelse af idrætsanlæg.

Forskningsprojektet kom med otte anbefalinger til kommuner, bestyrelser og ledelser i faciliteter i forhold at øge benyttelsen af anlægget og sørge for mere diversitet blandt brugergrupperne. 

Projektet om halpersonalet kan således ses i forlængelse af Fremtidens idrætsfaciliteter ved at bringe fokus på den betydning, som halpersonalet kan have i større anlæg.

I større anlæg varetager halpersonalet ikke kun praktiske og driftsorienterede arbejdsopgaver, men også opgaver med fokus på brugerne. 

Halpersonalet optræder blandt andet som:

  1. Serviceyder – hvor medarbejderen hjælper brugerne med praktiske behov og skaber tilgængelighed.
  2. Vært – hvor der lægges vægt på imødekommenhed, tryghed og at få både nye og rutinerede brugere til at føle sig velkomne.
  3. Instruktør – hvor personalet selv står for aktiviteter og har tæt kontakt med brugerne gennem f.eks. vandgymnastik, saunagus eller cirkeltræning.
  4. Håndhæver af regler – hvor medarbejderen skal sikre ordentlighed og skabe balance mellem forskellige brugeres behov.

I de konkrete cases, som undersøgelsen af halpersonalets rolle er baseret på, defineres personalets rolle i dialog mellem anlæggets ledelse og den enkelte medarbejder. I den dialog opstår idéer og løsninger, som kan være med til at udvikle anlægget. Det kan f.eks. være indsatser i form af nye aktiviteter, bedre brugerinddragelse eller øget fokus på selvorganiserede brugere. 

Undersøgelsen viser, at det er vigtigt, at personalet er medskabere og oplever, at deres engagement bliver taget alvorligt, og at deres bidrag opfattes som meningsfuldt og nødvendigt.

Personalet og/eller lederne oplever, at det øgede fokus på nye roller for personalet ofte fører til en øget brug af anlæggene, og det er derfor vigtigt, at der fortsat er ressourcer til at varetage de praktiske og driftsorienterede opgaver. 

Ledelsen i anlæggene har en vigtig rolle i at sikre, at man i anlægget rummer specialister til både udvikling og drift. Det er ikke alle medarbejdere, der skal være instruktører, men ifølge undersøgelsen er det vigtigt, at de medarbejdere, der ønsker det, får mulighed for at indgå i nye opgaver, samtidig med at de mere klassiske driftsfunktioner ikke svækkes.

Indsatser for at understøtte halpersonalets nye rolle

Ifølge undersøgelsen af halpersonalet er flere indsatser relevante, hvis man ønsker, at personalet påtager sig opgaver i relation til brugerne:

  • Kompetenceudvikling: Mange anlæg har succes med at tilbyde instruktørkurser (f.eks. i aquafitness eller saunagus), værtsskabsuddannelser og sidemandsoplæring. Erfaringerne viser, at læring sker både gennem kurser og i den daglige praksis, f.eks. gennem feedback og refleksion i personalegruppen.
  • Rekruttering af nye medarbejdere: Når man ansætter nye folk i anlæg, er det væsentligt at tage højde for omfanget af og forventninger til brugerrettede opgaver. Det er tale om opgaver, som adskiller sig markant fra de praktisk og driftsorienterede opgaver, som typisk også kræver andre kompetencer.
  • Kommunal rammesætning: Strategier og politikker, der giver klar retning for, hvem anlæggene er til for, og hvad de skal bidrage til (f.eks. sundhedsfremme, fællesskaber eller brugerinklusion), giver ledere og medarbejdere bedre forudsætninger for at prioritere og handle. Der kan også være behov for, at kommunen giver øget til tilskud til nye former for aktiviteter (som ikke udbydes af foreninger), så det ikke bliver en udgift for anlægget, at der er mere aktivitet.

Syv opmærksomhedspunkter for anlæg

På baggrund af undersøgelsen har CISC peget på syv opmærksomhedspunkter for anlæg, som ønsker at inddrage personalet i at øge benyttelsen og diversiteten blandt brugerne.

  1. Anlægget bør have viden om og indsigt i deres målgrupper og deres potentielle målgrupper.
  2. Kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere er vigtig for at understøtte udviklingsrummet.
  3. Et velfungerende udviklingsrum kræver samspil mellem ledelse og personale, hvor ledelsen lytter og inddrager personalet. Personalet bør samtidig opsøge ledelsen med konstruktive indspil baseret på egne erfaringer.
  4. Ledelsen bør sikre, at medarbejderne oplever, at deres arbejde i udviklingsrummet opfattes som nødvendigt og meningsfuldt af ledelsen.
  5. Udvikling af anlægget bør ses som en kontinuerlig proces, hvor justering og tilpasning af igangværende aktiviteter er en nødvendig del af praksis.
  6. Udvikling af anlægget ændrer og udfordrer balancen mellem udvikling og drift. Dette øger ledelsens opmærksomhed på at sikre, at personalet har de rette kompetencer.
  7. Når kommunen fastlægger facilitetsstrategier og målsætninger, der tydeligt rammesætter og retningsbestemmer faciliteternes formål og handlinger, øges mulighederne for, at ledere og medarbejdere igangsætter arbejde i udviklingsrummet.

Fire eksempler på halpersonalets rolle i relation til brugere

Odense Idrætspark driver stort set alle større idrætsanlæg i Odense Kommune – herunder fem svømmehaller. I Højme Svømmehal og på Klosterbakken tilbyder halpersonale aquaspinning, aqua-power, aqua-fitness, varmtvandstræning, aqua-yoga, pilates, helseaftener og vanddiskotek for offentlige gæster. Tilbuddene er målrettet personer med fysiske skavanker.

Ringsted Sportscenter består af tre haller, et svømmeland, gymnastikhuset, skydebaner og kunstgræsbaner. Halpersonalet står for aktiviteter i Ringsted Svømmeland, hvor man i den offentlige svømmetid kan deltage i forskellige aktiviteter såsom aquafitness, aqua-run, saunagus eller babysvømning.  Man forventer i fremtiden, at halpersonalet også skal spille en rolle i forhold til aktivitetstilbud i ’tørre’ faciliteter.

Park Vendia i Hjørring består bl.a. af Vandhuset samt det nye Vendiahal-kompleks. Vandhuset består af en svømmehal med et 50-meter-bassin, varmtvandsbassin, sauna, vandrutsjebane, mødelokaler og café. I Vandhuset tilbydes en bred vifte af forskellige aktiviteter, såsom babysvømning, varmtvandstræning, go’ morgen fitness, aquafitness, aqua-jogging, vandgymnastik, aquaspinning, saunagus og stand-up-paddle (SUP). Disse aktiviteter er drevet af medarbejderne, som instruerer deltagerne.

I Glostrup findes en række kommunale indendørs og udendørs idrætsfaciliteter, som administreres og drives af Glostrup Idrætsanlæg. Personalet i Glostrup Idrætsanlæg initierer en række forskellige aktiviteter i Glostrup Fritidscenter og Glostrup Idrætspark. Personalet står bl.a. for at arrangere træningstilbud, som yoga, energy cardio, MAMA, cirkeltræning eller ’stram op’. 
I motionscenteret er det muligt at blive medlem og benytte fitnessudstyret eller deltage i tilbuddet ’Kom glad fra start’. I svømmehallen er der mulighed for at deltage i aquagym, aqua-care, aqua-stretch, babysvømning, vandgymnastik eller saunagus.