Civilsamfundets betydning for udvikling i landdistrikter

Civilsamfundet er udbredt i landdistrikter

I Danmark er der en lang tradition for et stærkt civilsamfund på landet og i landdistrikter. Civilsamfundet består af alle typer af foreninger - men især lokalråd, borgerforeninger og idrætsforeninger, uformelle grupper og selvejende institutioner som f.eks. kultur- og fritidsfaciliteter.

Antallet af foreninger, selvejende skoler og velfærdsinstitutioner samt forsamlingshuse og selvejende idrætshaller og kulturfaciliteter er forholdsvis større i landdistrikter end i mere urbaniserede områder. 

Analyser, som CISC har gennemført, viser desuden, at andelen af de voksne borgere, som er engageret i frivilligt arbejde, er 10 procentpoint højere i kommuner med færre byer end i de højest urbaniserede. Dertil kommer, at det frivillige engagement internt i landkommuner er større i landsbyerne end i de største byer i samme kommune.

I mange danske landdistrikter spiller civilsamfundet en afgørende rolle for udvikling og sammenhængskraft. 

Ifølge et forskningsprojekt, som CISC lavede i 2023, er civilsamfundet over en bred kam med til at styrke det sociale liv og bidrage til lokal erhvervsudvikling, bosætning og velfærd. Civilsamfundet er ofte dem, der træder til og sikrer aktiviteter, mødesteder og lokale institutioner, når det offentlige trækker sig tilbage. 

Men selvom civilsamfundet yder et betydeligt bidrag til den lokale udvikling, er det også en klar konklusion, at indsatsen sjældent rækker til at løfte de opgaver, som tidligere blev varetaget af det offentlige eller private.

Forskningsprojekt om civilsamfundets rolle i landdistrikterne

Forskningsprojektet blev lavet med støtte fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen og havde til formål at afdække, om civilsamfundet kan have en positiv betydning for lokal udvikling i landdistrikter, og det kan det. Men betydningen afhænger af omfanget og karakteren af samspillet mellem civilsamfundet og det omkringliggende samfund.

Forskningsprojektet var baseret på undersøgelser i fire landkommuner, hvor der i udvalgte landdistrikter blev lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt foreninger og borgere med spørgsmål om, hvilke konkrete kollektive opgaver, de har engageret sig i, og hvilke opgaver de ville engagere sig i, hvis det blev nødvendigt.

Spørgeskemaundersøgelserne blev fulgt op af interviews med centrale aktører i lokalområdet.

• Der blev gennemført studier af otte lokalområder i fire kommuner: Assens, Skive, Tønder og Vordingborg.
• Spørgeskemaundersøgelsen blev sendt til 1.415 foreninger og 28.814 borgere
• 46 pct. af foreningerne deltog, og 23 pct. af borgerne besvarede hele eller dele af skemaet.
• Derudover blev der gennemført 40 kvalitative interviews i otte lokalsamfund.

Foreningers rolle som civilsamfundsaktør

En stor del af foreningslivet i landdistrikterne er foreninger med en traditionel struktur, som gennemfører forskellige typer af aktiviteter, der ikke nødvendigvis handler om at udvikle lokalsamfundet.

Undersøgelsen viste dog, at mere end halvdelen af de adspurgte foreninger i de fire landkommuner er positive over for at bidrage til lokalsamfundets udvikling, og de deltager i særlig grad i aktiviteter, opgaver eller initiativer for at støtte og udvikle faciliteter til kultur-, idræts- og fritidsaktiviteter, den lokale skole og grønne områder.

For de fleste foreninger er det er meget almindeligt at samarbejde med den kommunale forvaltning, andre foreninger samt faciliteter som idrætshaller eller forsamlingshuse i lokalsamfundet.

Der er overordnet set en stor del af de voksne borgere i områderne, som har deltaget i lokale aktiviteter i de seneste tre år. Engagementet er højest i de mindste lokalsamfund og blandt ældre borgere, mens det er sværere at få tilflyttere med.

En styrke og en udfordring ved borgernes indsats er, at det ofte er de samme personer, der driver mange af de lokale aktiviteter. Det kan skabe sammenhæng på tværs af indsatser og initiativer, men det kan også være en udfordring, hvis centrale personer ikke længere ønsker eller kan bidrage.

Endelig kan det også være en udfordring, at personer, der ønsker at bidrage, synes det kan være vanskeligt at få mulighed for det, idet der opstår tætte relationer mellem de etablerede frivillige over tid.