Brugerundersøgelser i svømmeanlæg

Baggrund og formål med undersøgelserne

For kommuner og anlægsejere kan brugerundersøgelser være et vigtigt redskab til at justere driften, styrke brugernes tilfredshed og prioritere investeringer.

En brugertilfredshedsundersøgelse indsamler systematisk viden om, hvordan brugere oplever og vurderer et anlæg. Den kan pege på styrker og udfordringer og kan bruges som grundlag for at forbedre kvalitet, tilgængelighed og relevans i den fremtidige drift og udvikling. Brugerperspektiver kan dermed styrke legitimiteten og effekten af de beslutninger, der træffes.

Metoderne er fleksible og kan tilpasses lokale forhold og analysemæssige formål. Undersøgelser kan f.eks. belyse:

• tilfredshed med åbningstider
• oplevelse af plads og trængsel
• anlæggenes anvendelighed til forskellige aktiviteter
• behov for at tilpasse eller udbygge faciliteter.

De kan også bidrage til en mere retfærdig fordeling af ressourcer og vandtid ved at synliggøre forskellige brugergruppers behov. 

Spørgeskemaer kan dække forhold både i og uden for bassinet – fra aktiviteter som svømning, leg og undervisning til omklædningsforhold, adgang og opholdsarealer.

Udvikling i brug og forventninger

Mange svømmeanlæg i Danmark er opført i en tid, hvor fokus primært var på svømmetræning og banesvømning. I dag bruges de langt bredere og skal samtidig understøtte både rekreative formål, undervisning og organiseret idræt. Det stiller nye krav til indretning og drift. 

Erfaringer fra undersøgelser af danskernes svømme- og vandkultur viser et voksende behov for fleksible anlæg, der kan imødekomme både den brede brug og mere specialiserede aktiviteter.

Brugertyper

Brugerne af svømmeanlæg kan overordnet opdeles i grupper med forskellige formål og behov. Erfaringer fra NIRAS’ evaluering af svømmeanlæg udarbejdet for LOA-fonden viser blandt andet, hvordan forskellige brugergrupper stiller forskellige krav til anlæggenes indretning og funktion: 

• Læringssvømmere har behov for trygge rammer, passende dybder og rolige omgivelser, så undervisningen kan tilpasses niveau og skabe progression. 
• Motionssvømmere er en stor og stabil brugergruppe, der efterspørger mulighed for kontinuerlig og uforstyrret svømning. For mange er aktiviteten en fast del af hverdagen, hvor det sociale samvær i omklædningsrum og sauna er et vigtigt supplement til selve svømningen.
• Deltagere på vandtræningshold vægter kvalificeret instruktion og faciliteter, der understøtter individuelle behov, mens bade- og legegæster har behov for adskilte områder og redskaber, der gør leg og ophold trygt og varieret. 
• Derudover benytter en gruppe gæster anlæggene med fokus på wellness og restitution og søger faciliteter som varmtvandsbassiner og sauna.

En væsentlig del af brugen af svømmeanlæggene sker gennem foreninger, der organiserer både undervisning, motionshold og konkurrencesvømning. Foreningsbrugere efterspørger stabile træningstider og faciliteter, der kan tilpasses holdenes størrelse og behov. Konkurrencesvømmere stiller særlige krav til bassindimensioner, banekapacitet og adgang til træningstid i de mest attraktive tidsrum. For denne gruppe er kontinuitet og forudsigelighed afgørende for at kunne planlægge træning og udvikle talenter

Centrale pointer fra undersøgelserne

De gennemførte brugerundersøgelser giver et bredt indblik i, hvordan svømmeanlæg opleves og anvendes af forskellige brugergrupper. På tværs af undersøgelserne tegner der sig en række gennemgående tendenser, som siger noget om både styrker og udfordringer ved anlæggene, samt at disse varierer mellem brugertyper. 

1. Rekreative tilbud løfter brugeroplevelsen. Svømmeanlæg med rekreative faciliteter som varmtvandsbassiner, wellness, vipper og vandrutsjebaner vurderes markant mere positivt af brugerne end anlæg, der primært er indrettet til motions- og konkurrencesvømning.
   Det hænger formentligt sammen med, at rekreative tilbud i højere grad favner de mange forskellige måder, borgere ønsker at bruge vandet på og dermed skaber mere alsidige rammer for aktivitet.
   
   
2. Egnethed til aktiviteter varierer. Svømmeanlæggene vurderes især som velegnede til svømmeundervisning og motionssvømning, da disse aktiviteter stiller relativt få krav til faciliteterne.
   For badning og leg er billedet mere nuanceret, da brugerne ofte efterspørger supplerende faciliteter som udspringsmuligheder, vandrutsjebaner og andet udstyr for at få en god oplevelse. 
   Konkurrencesvømning vurderes som den mindst velegnede aktivitet i de undersøgte anlæg. Det kan blandt andet forklares med, at disciplinen stiller særlige krav til faciliteter og udstyr – som banetorve, startskamler og tydelig banemarkering – og at det kan være vanskeligt at udøve, når andre bruger bassinet samtidig. Haller med 50-meter baner fremhæves generelt som mere egnede.
   
   
3. Foreningssvømmere er mere kritiske. Idrættens Analyseinstituts undersøgelser viser, at foreningssvømmere generelt er mere kritiske end andre brugergrupper. De giver lavere vurderinger af rengøring, hygiejne og vedligeholdelse og er mindre tilbøjelige til at anbefale anlæggene til andre.
   En mulig forklaring er, at de bruger anlæggene hyppigere og derfor stiller højere krav til kvaliteten og tydeligere oplever, når noget ikke fungerer optimalt.
   
   
4. Mere end aktivitet i bassinet. Omgivelserne uden for bassinet – herunder omklædningsrum, badefaciliteter, indeklima, lys og temperatur – spiller en central rolle for brugernes samlede oplevelse. Mange af disse forhold kan forbedres med mindre justeringer i drift og indretning og kræver derfor ikke nødvendigvis store investeringer.
   
   
5. Lokale særpræg spiller en rolle for brugernes vurdering. Brugerundersøgelser afdækker både gennemgående temaer som rengøring, vedligeholdelse, trængsel og tilgængelighed og giver samtidig indsigt i de lokale forhold, der præger det enkelte anlæg – fra adgangsforhold og parkeringsmuligheder til indretning, brugersammensætning og særlige ønsker fra gæsterne. Denne viden er central for den lokale prioritering og udvikling