Arbejdet med at skabe inkluderende idrætsfællesskaber for alle
En stor del af danskerne dyrker idræt, men en række forskellige målgrupper har sværere ved at finde et idrætsfællesskab, der passer til dem. I de seneste to årtier har der imidlertid været stigende interesse fra flere sider for at skabe ’inkluderende idræt for alle', der kan rette op på ulighederne på idrætsområdet.
På denne side kan du finde viden om
- ulighed i idrætsdeltagelse
- andre barrierer for at deltage i idræt
- eksempler på statslige og kommunale initiativer
- en introduktion til 13 nationale aktører og de kommuner, de arbejder i
Ulighed i idrætsdeltagelse
Den seneste undersøgelse af danskernes motions- og sportsvaner fra 2024 viser, at 63 procent af voksne og 86 procent af børn og unge dyrker sport og motion. Men undersøgelsen peger samtidig på en social ulighed med en markant lavere idrætsdeltagelse blandt folk uden videregående uddannelse, og mennesker som står uden for arbejdsmarkedet, er på kontanthjælp eller førtidspension.
Figur 1: Idrætsdeltagelsen varierer på tværs af beskæftigelsesstatus (pct.)
Figuren viser andelen af dem, der har svaret 'Ja' på spørgsmålet, ’Dyrker du normalt sport/motion?’ fordelt på primær beskæftigelse (n=6.778).
Undersøgelsen viser også, at børns idrætsdeltagelse afhænger meget af forældrene. Er forældrene uden for arbejdsmarkedet, fra et ikke-vestligt land eller ikke selv er idrætsaktive, daler sandsynligheden for, at børnene dyrker sport eller motion.
Tabel 1: Forældres baggrund og idrætsdeltagelse har indflydelse på børnenes deltagelse (pct.)
| Total | Køn | Alder | ||||
| Drenge | Piger | 7-9 år | 10-12 år | 13-15 år | ||
| Begge forældre født i Danmark | 87 | 90 | 85 | 90 | 90 | 83 |
| Forældre er af hhv. dansk og europæisk oprindelse | 93 | 95 | 90 | 98 | 88 | 93 |
| Forældre er af hhv. dansk/ europæisk og ikke‐europæisk oprindelse | 81 | 86 | 75 | 90 | 80 | 72 |
| Begge forældre er født uden for Europa | 73 | 74 | 70 | 78 | 73 | 67 |
Tabellen viser andelen af børn og unge, som har svaret ’Ja’ på spørgsmålet ’Dyrker du normalt sport/motion?’, fordelt på forældres etniske oprindelse.
Ulighed i idrætsdeltagelse er strukturelt betinget. F.eks. er andelen, der dyrker idræt på kommuneniveau tæt forbundet med kommunens socioøkonomiske indeks.
I sundhedsforskningen taler man om geografisk ulighed, hvor man med afsæt i data fra Sundhedsprofilen kan identificere områder helt ned på postnummer, hvor befolkningen lever mere usundt og er mindre fysisk aktive end i de omkringliggende lokalområder.
Også blandt mennesker med forskellige former for fysiske, psykiske eller kognitive funktionsnedsættelser er der en tendens til lavere deltagelse i idrættens fællesskaber, end hvis man ikke har en funktionsnedsættelse.
Download rapporten om danskernes motions- og sportsvaner
Andre barrierer for at deltage i idræt
Der er dog også andre barrierer for at deltage i idræt end de strukturelle.
Undersøgelsen 'Danskernes motions- og sportsvaner 2024' viser f.eks., at mennesker med højst en grunduddannelse (8., 9. eller 10. klasse) er mere tilbøjelige end andre grupper til at angive, at de ikke er interesseret i at dyrke mere sport/motion.
Det viser, at deltagelse i idræt også handler om normer og kulturelle værdier, som ofte knytter sig til, hvor lang en uddannelse man har.
En anden faktor er trivsel. Sandsynligheden for at deltage i idrættens fællesskaber er meget mindre, hvis man er i dårlig trivsel, end hvis man trives godt. Mennesker i dårlig trivsel mangler overskud eller motivation, men det er ikke det samme som mangel på interesse. I udtrykket ’at mangle motivation’ kan der ligge et ønske om rent faktisk at nå dertil, hvor man oplever at være motiveret.
Andre undersøgelser viser, at personer med forskellige typer af funktionsnedsættelser heller ikke mangler interesse for at deltage i idræt. I stedet svarer de ofte, at de har et handicap eller en funktionsnedsættelse (typisk mennesker med fysiske funktionsnedsættelser), og at funktionsnedsættelsen i sig selv er en barriere for at deltage.
Desuden svarer mange, at de ikke har overskud til at deltage (typisk mennesker med psykiske funktionsnedsættelser), eller at de ikke har de rette forudsætninger for at være med (typisk mennesker med kognitive funktionsnedsættelser).
Eksempler på statslige indsatser
Siden årtusindskiftet har både staten, kommunerne og en række forskellige organisationer taget initiativer, der skal gøre det nemmere for forskellige grupper at finde et inkluderende idrætsfællesskab.
I perioden 2020-2022 udmøntede Kulturministeriet f.eks. 19,2 mio. kr. til idrætsprojekter, der skulle få flere personer i udsathed med i lokale fællesskaber. Puljen var målrettet innovative partnerskaber med flere forskellige aktører.
Derudover har Kulturministeriet i en årrække afsat midler via forskellige puljer til aktører som Landsforeningen af Væresteder, BROEN Danmark, OMBOLD, Idræt for Sindet og GAME, og i 2024 kom finansiering af netop disse fem organisationer med på finansloven.
At Kulturministeriet udmønter puljer og finansierer aktører på idrætsområdet, som ligger uden for hovedorganisationerne DIF, DGI og Dansk Firmaidræt, kan ses som en anerkendelse af, at der er behov for særlige indsatser for at imødekomme dem, der har svært at finde en plads i traditionelle idrætsfællesskaber. Det kan også ses som en anerkendelse af, at almene idrætsforeninger ikke bør stå alene med ansvaret for at løfte denne opgave.
Eksempel på et kommunalt initiativ
Også kommunerne arbejder med projekter for personer med særlige udfordringer.
Et eksempel er indsatsen ’Mening og mestring’, hvor Kolding Kommune har investeret 500.000 kr. årligt i at sikre gratis motion i dagtimerne for mennesker med psykisk sårbarhed eller andre udfordringer i livet. Indsatsen skal sikre en bedre hverdag for deltagerne med øget selvværd, sundhed og livskvalitet.
I projektet agerer kommunen gatekeeper mellem borgere og lokale idrætsforeninger, hvilket har ført til, at borgerne kan vælge imellem 12 forskellige aktiviteter i dagtimerne.
Kolding Kommune har opgjort, at de på et år har haft 350 deltagere, hvoraf 100 er kommet i job, og projektet viser, at ved at investere i fritidslivet er der potentiale for at se positive gevinster i andre facetter af hverdagslivet, så som at komme i job.
Fritidspas
En anden måde, kommunerne kan være med til at mindske uligheden i idrætsdeltagelsen på, er at give støtte til familier, som kommer fra trange økonomiske kår, i form af et såkaldt fritidspas, som kan bruges til at betale for et kontingent i en idrætsforening. Læs mere om denne ordning i vores videnstema om fritidspas.
Download rapporten
Organisationer for konkrete målgrupper
I Danmark er der en række centrale aktører, som arbejder målrettet med at skabe inkluderende idrætsfællesskaber for alle. Selvom aktørerne hver især fungerer meget forskelligt og har forskellige målgrupper i fokus, er de karakteriseret ved, at de laver noget for nogen, som ingen andre gør.
Samtidig har aktørerne det til fælles, at de hver især opererer under et specifikt navn eller ’brand’, og at de arbejder på tværs af lokalområder eller kommuner, ofte i samarbejde med kommunerne eller andre lokale aktører som f.eks. specialskoler og botilbud.
En opgørelse over Sport for Livet (Landsforeningen for væresteder), Ombold, Lykkeliga, Idræt for Sindet, Jump4Fun, BROEN Danmark, GAME, FitforKids, Recovery Bulls, Brug Bolden, Get2sport, Specialsport.dk og DIF Soldaterprojekt viser, at de tilsammen har 452 tilbud på tværs af kommunerne. Derudover har nogle aktører flere forskellige tilbud i samme kommune, som ikke indgår i opgørelsen (f.eks. Get2sport, der i nogle kommuner er til stede i flere boligområder).
Oversigt over hvor aktørerne er tilstede i de danske kommuner
Kortet viser, at der er store forskelle på tværs af kommunerne i forhold til antallet af aktører, der er til stede lokalt. F.eks. finder man 12 forskellige aktører i Københavns Kommune, mens der kun er en enkelt aktør repræsenteret i Syddjurs og Rebild Kommune. I gennemsnit er der 4 til 5 aktører repræsenteret pr. kommune.
Tabel 1 beskriver for hver enkelt aktør, hvornår organisationen er stiftet, og hvor mange kommuner den har aktiviteter i, mens tabel 2 giver en kort introduktion til de enkelte aktører.
Få flere oplysninger om, i hvilke kommuner de enkelte aktører er tilstede, i vores opgørelse, som du finder her.
Tabel 1: Oversigt over de aktører, der arbejder målrettet med ’inkluderende idræt for alle’ i Danmark
| Stiftelsesår | Antal kommuner med tilbud | |
| BROEN Danmark | 2002 | 35 |
| Brug Bolden | 2019 | 3 |
| DIF Soldaterprojekt | 2011 | 33 |
| FitforKids | 2007 | 29 |
| GAME | 2002 | 12 |
| Get2Sport | 2005 | 25 |
| Idræt for Sindet | 1996 | 39 |
| Jump4fun | 39 | |
| Lykkeliga | 2017 | 63 |
| Ombold | 2003 | 19 |
| Recovery Bulls | 2015 | 12 |
| Specialsport.dk | 2014 | 90 |
| Sport for Livet (Landsforeningen af Væresteder) | 2005 |
53 |
| I alt | 452 |
Beskrivelserne af de 13 nationale aktører i tabel 2 er inddelt efter, hvordan de er finansieret. De første fem på listen kom for første gang på finansloven i 2024 og er dermed sikret driftsstøtte i hvert fald fire år ud i fremtiden.
De næste fem aktører har ikke på samme måde en fast statslig driftsfinansiering, men modtager alligevel statslige midler til drift gennem diverse puljer (bl.a. SSA-midler).
De tre sidste aktører er initiativer, der er vokset ud af hovedorganisationerne DIF og DGI.
Tabel 2: Kort beskrivelse af de nationale aktører
| Aktører på finansloven fra 2024 | Beskrivelse |
| BROEN Danmark | BROEN Danmark er en landsorganisation for de lokale BROEN-afdelinger, som baseret på frivillig arbejdskraft og lokale donationer hjælper udsatte børn til at finde vej til lokale fritidsfællesskaber. Hjælpen kan bestå af fritidsvejledning og økonomisk støtte til kontingent og udstyr og fungerer nogle steder som supplement til det kommunale fritidspas. |
| GAME | GAME arbejder på at skabe varige sociale forandringer gennem unge-ledet gadeidræt og kultur. Med udgangspunkt i gadeidræt og gadekul-tur udvikler de målrettede indsatser, som er særligt tilrettelagt specifikke målgrupper af børn og unge i udsatte positioner – herunder børn og unge der vokser op i fattigdom, børn og unge i udsatte boligområder og børn og unge med psykosociale vanskeligheder. |
| Ombold | OMBOLD understøtter fodboldaktivitet for mennesker i udsatte positioner, herunder mennesker ramt af hjemløshed, misbrug og psykisk sårbarhed. Det sker primært gennem lokale samarbejder med kommuner, fodboldklubber og sociale aktører. OMBOLD har de senere år udvidet fokus og paletten af aktiviteter – dels i forhold til at appellere mere til udsatte kvinder, dels i forhold til at indgå samarbejder med specialforbund som DBU Bredde, Badminton Danmark og Floorball Danmark. |
| Idræt for sindet | Idræt for Sindet hører under Dansk Arbejder Idræt, som hører under Danmarks Idrætsforbund (DIF). De har siden 1990’erne lavet aktiviteter for mennesker i psykisk sårbarhed og arbejder med idrætscertificering af jobcentre samt botilbud for mennesker med psykiske lidelser, udbyder idrætskurser til frivillige og støtter op om etablering af lokale, folkeoplysende Idræt for Sindet-foreninger, som – så vidt muligt – er drevet af frivillige, der selv er en del af målgruppen. |
| Sport for livet (Landsforeningen af Væresteder) | Sport for Livet er et initiativ opstartet af Landsforeningen af Væresteder, som har til formål at sikre idrætsaktiviteter for mennesker, der benytter værestederne i Danmark. Med afsæt i de lokale væresteder etableres forskellige aktiviteter og samarbejder, f.eks. med lokale dart- og billardforeninger. Kendetegnende for aktiviteterne er klare rammer samt lav indgangsbarriere, så alle kan være med. Sport for Livet har også arbejdet med rekruttering og uddannelse af rollemodel-ler blandt værestedernes brugere i arbejdet for at gøre de lokale tilbud selvdrevne. |
| Aktører uden fast statslig støtte | Beskrivelse |
| Brug Bolden | Brug Bolden benytter fodbold til at støtte socialt udsatte unge, som har svært ved at finde vej til det etablerede foreningsliv. Brug Bolden arbejder for at sikre positive fællesskaber og skabe nye muligheder og forebygge kriminalitet blandt unge på kanten gennem fokus på fire elementer: fremtid, fællesskab, medansvar og trivsel. |
| FitforKids | FitforKids er en landsdækkende frivillig forening, der etablerer lokale træningsfællesskaber med gratis deltagelse. Initiativet startede oprindeligt med fokus på et aktivt fællesskab for børn med overvægt, men har siden udvidet fokus til generelt at appellere til sårbare børn, der har vanskeligt ved at finde sig til rette i almene idrætstilbud. |
| Lykkeliga | Lykkeliga tilbyder håndboldtræning for børn og unge med udviklingshæmning. Aktiviteterne foregår i samarbejde med lokale håndboldforeninger, som etablerer Lykkeliga-hold, hvor fokus er på deltagelse, mens barriererne er sænket gennem tilpassede rammer og regler. |
| Recovery Bulls | Recovery Bulls er en landsdækkende forening, der arbejder på at udbrede lokale fællesskaber for familier, som typisk har udsathed tæt inde på livet som f.eks. hjemløshed, fattigdom, misbrug eller psykisk sårbarhed. Til forskel fra OMBOLD er det ikke tilladt at have en funktionspromille, når man deltager i aktiviteter under Recovery Bulls. |
| Specialsport | Specialsport.dk startede som et initiativ, der søgte at skabe overblik over lokale tilbud til børn og unge med fysiske, kognitive og psykiske lidelser. I samarbejde med kommuner udgiver Specialsport.dk et katalog over aktuelle lokale tilbud. Dertil samarbejder Specialsport.dk med specialskoler om at introducere idræt for eleverne gennem sportspraktik, ligesom der bliver arbejdet på at udvikle flere tilbud lokalt, som henvender sig til børn og unge, der har særlige behov. |
| Aktører, som hører under DIF eller DGI | Beskrivelse |
| DIF Soldaterprojekt | DIF Soldaterprojekt er en indsats henvendt til veteraner med fysiske og psykiske mén. Indsatsen tilbyder idrætsaktiviteter via lokale ’Safe Zone-’ træninger og arbejder med brobygning til almene idrætsforeninger med henblik på, at veteranerne kan fortsætte i den lokale idrætsstruktur. |
| Get2Sport (DIF) | Get2sport arbejder med at etablere og understøtte almene idrætsforeninger i udsatte boligområder. Get2sport indgår kommunale samarbejder om fælles finansiering af medarbejdere, der understøtter og udvikler det frivillige arbejde i foreningerne, som typisk er placeret i belastede områder. |
| Jump4Fun (DGI) | Jump4fun er et initiativ, der startede i DGI Nordsjælland og siden er udrullet som et landsdækkende fokus i DGI. Jump4fun startede ligesom FitforKids med fokus på overvægtige børn og har ligesom Fitfor-Kids siden udvidet fokus til at handle om at sikre et trygt og tilpasset idrætsfællesskab for børn, der har svært ved at finde sig til rette i almene foreningstilbud. |
Lokale indsatser med fokus på inkluderende idræt for alle
Der findes også en lang række lokale aktører, som tilbyder forskellige former for idræt og bevægelse med særligt fokus på at inkludere målgrupper, der ikke ellers finder vej til idræt.
En ny oversigt oplister 328 sådanne tilbud, som Idan identificerede gennem online desk research i landets 98 kommuner i efteråret 2024.
Download Excel-arket (som bygger på data fra 2024) via denne side.
Oversigten viser, hvilke tilbud der er identificeret i hver kommune, navn og link til det konkrete tilbud, hvilken målgruppe tilbuddet henvender sig til, samt en kort beskrivelse af det enkelte tilbud.
Tilbuddene er identificeret ud fra søgeordene: Sårbar, social udsat, funktionsnedsættelse, handicap, udviklingshandicap, særlige behov, psykisk sårbar, sindslidende, inklusion, inkluderende - i kombination med: Tilbud, idræt, motion, aktivitet
Oversigten er ikke nødvendigvis udtømmende for samtlige lokale tilbud, og blandt andet er lukkede tilbud, som kræver visitation eller henvisning fra kommunen, f.eks. via et botilbud, ikke inkluderet i opgørelsen.
Kortlægningen er opgjort på aktørniveau, og derfor tæller det kun med én gang, hvis en forening f.eks. har mere end ét hold målrettet specifikke målgrupper.
Figuren herunder viser, hvilke målgrupper de forskellige tilbud henvender sig til. Nogle henvender sig til flere forskellige målgrupper, og derfor overstiger antallet i figuren de 328 tilbud.
Figur 2: Flest aktører henvender sig til børn og unge med særlige behov
Oversigten skelner også mellem forskellige typer af aktører. Nogle aktører henvender sig til en specifik målgruppe, som f.eks. IF Aktivisterne i Ballerup Kommune, der tilbyder vandgymnastik, tennis og badminton til mennesker med psykisk sårbarhed.
Andre aktører er foreninger, der foruden deres almene aktiviteter har særligt tilrettelagt tilbud i en almen forening som f.eks. Sdr. Omme IF-gymnastik, der har et såkaldt ’solsikkehold’ for børn, der har svært ved at deltage på ordinære hold.
Kortlægningen fandt 185 aktører, der fungerer som Sdr. Omme IF med hold i den almene forening, mens de resterende 141 aktører fungerer som afgrænsede, specialiserede tilbud.
Som det fremgår af figur 3, er der også en stor overvægt af tilbud, der er organiseret som foreninger med eget CVR-nummer, mens en mindre del på 41 aktører figurerer som et kommunalt tilbud. Et kommunalt tilbud kan f.eks. være UngVejle, der arrangerer gåture og andre aktiviteter med ’Fut i Fællesskabet’, som er målrettet unge mellem 14 og 30 år i psykisk sårbarhed.
Det er især kommunerne, som har tilbud til voksne i psykisk sårbarhed.
Figur 3: Fordeling over aktørernes organisering (antal tilbud inden for de 8 målgrupper)
Hjælp os med at opdatere oversigten
Kender du til tilbud, der ikke fremgår af oversigten, så vil vi gerne høre om dem. Skriv til maja.pilgaard@idan.dk
Vi vil også gerne informeres, hvis du ved, at et tilbud, der figurerer på vores oversigt, ikke længere eksisterer.
