T&V Opdatering 05.11.2025

Ny temaside gør dig klogere på idræts- og fritidsområdet op til Kommunalvalg 2025

Under overskriften KV25 introducerer en ny temaside på Tal og viden til den nyeste viden om en række vigtige emner inden for idræts- og fritidsområdet, og hvordan de relaterer til kommunerne. Målet er at gøre det nemmere for alle at deltage i debatter om idræt og fritid.

Tirsdag 18. november 2025 skal der vælges ca. 2.500 medlemmer til kommunalbestyrelserne i landets 98 kommuner. 

Mange af de nye kommunalbestyrelsesmedlemmer kan se frem til at skulle arbejde med idræts- og fritidsområdet enten i et dedikeret fritids- og kulturudvalg eller i udvalg, hvor kultur og fritid er knyttet sammen med andre områder som f.eks. sundhed, erhverv, familie, børn og demokrati.

På en ny temaside på Tal og viden har vi samlet fakta og viden om idræts- og fritidsområdet, som kan være relevante for kommunalpolitikere at orientere sig i før og efter valget, uanset hvordan de kommer til at være i berøring med området. 

Få viden om

  • Kultur- og fritidsudvalgs politiske råderum
  • Idræts- og motionsdeltagelse
  • Foreningsidræt
  • Idrætsfaciliteter
  • Inkluderende idræt
  • Folkeoplysning i kommunerne
  • Idrætspolitik i kommunerne
  • Professionel idræt og events

Besøg temasiden

Mennesker mødes til idræt
T&V

Bliv klar til KV25