Ny kortlægning: Kommuner trækker mere på sundhedsdata end fritidsdata i sager om sundhedsfremme gennem fritidslivet
Idan har undersøgt, hvilke data kommuner bruger i sager om sundhed og fritid. Kortlægningen viser, at sundhedsudvalg oftere bruger data end fritidsudvalg, og at sundhedsdata er de mest brugte data.
Analytikere fra Idrættens Analyseinstitut (Idan) har trawlet sig igennem referater fra møder i alle de kommunale udvalg, der beskæftiger sig med enten sundhed eller kultur og fritid, for at se, hvilke typer af data udvalgene trækker på, når de arbejder med sager om sundhedsfremme og forebyggelse gennem fritidslivet.
Referaterne stammer fra møder i perioden 2021-2024, og kortlægningen er en del af et større projekt, som i sidste ende skal gøre det nemmere for kommunerne at arbejde med data, når den kommende folkesundhedslov forventes at gøre det til et krav, at kommunerne arbejder systematisk med at fremme folkesundheden på tværs af forskellige velfærdsområder.
Projektet om brug af data er støttet af Sundhedsstyrelsen og handler blandt andet om at finde ud af, hvordan de relativt mange data, der bliver produceret af forskellige aktører om fritid og bevægelse, kan bruges bedre til at understøtte kommunernes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse af sundhedsproblemer.
"Mange af de problemer, vi kæmper med i samfundet, er vilde i deres karakter og kræver indsatser, der går på tværs af forvaltninger, og derfor er det vigtigt også at bruge data om fritid og bevægelse, fordi de kan hjælpe kommunerne med at identificere konkrete udfordringer," fortæller Peter Forsberg, der er chefanalytiker i Idan og ansvarlig for projektet.
Sundhedsprofilen er den mest fortrukne kilde til data
Helt konkret blev der registreret 515 sager i undersøgelsen, hvor 301 af dem (58 pct.) hørte ind under et sundhedsudvalg, mens 176 sager (34 pct.) lå under et fritidsudvalg. Resten hørte under et af de udvalg, der kombinerer fritid og sundhed.
Politikerne bruger oftest data i sager, hvor de bliver orienteret om ny viden, og i sager om at udvikle politiske rammer eller strategier. Der var færre sager, hvor kommunerne brugte data til konkrete projekter eller til samarbejds- og netværksaktiviteter.
Hele 421 ud af de 515 sager (81 pct.) i kortlægningen trak på sundhedsdata, mens der kun blev inddraget fritidsdata i 136 sager (26 pct.).
Den primære datakilde for kommunerne er Sundhedsprofilen, som blev brugt på den ene eller anden vis i 280 af de 515 sager.
På en ret klar andenplads kom Ungeprofilundersøgelsen, der ligesom Sundhedsprofilen er kategoriseret som sundhedsdata.
Den tredjemest anvendte datakilde var undersøgelser i regi af Bevæg dig for livet, som i undersøgelsen var kategoriseret som fritidsdata.
Læs mere om undersøgelsens resultater i videnstemaet og i notatet.